- Jeg er chokeret over det.

Sådan lyder reaktionen fra Michelle Skærbæk Olsen, da BT kan fortælle, at der hænger et maleri af hendes søster Monika Sabine Skærbæk Olsen, som blev knivdræbt af sin ekskæreste i 2008, på Politimuseets nye udstilling »Kvindedrab. In memoriam«.

Udstillingen består af 12 værker af kunstneren Birgitte Skallgård. Portrætterne viser tolv kvindelige ofre fra nogle af dansk kriminalhistories mest omtalte sager.

- Hvis jeg tilfældigt havde set maleriet, ville jeg jo have fået et chok. Der kommer jo store følelser op. Derfor ville jeg gerne have været forberedt på det, siger Michelle Skærbæk Olsen.

Politimuseets beslutning om ikke at informere de nærmeste pårørende til de dræbte kvinder om udstillingen har vakt stor forundring blandt de pårørende.

Frede Christensen, far til Maria Møller Christensen som blev dræbt nytårsnat 2010 i Herning, samt Lise Kajus Næblerød, mor til Cecilie Kajus Næblerød, der blev stukket ned af sin ekskæreste til en fastelavnsfest i 2006, kritiserede onsdag kraftigt politimuseet for ikke at have orienteret dem.

Samme kritik retter Michelle Skærbæk Olsen og Paula Guerrero Mieres, søster til dræbte Marcela Guerrero Mieres nu.

- Drabet på min søster er en meget privat sag for min familie og mig, og derfor blev jeg meget overrasket, da min mand ringede og fortalte mig om Politimuseets udstilling. Jeg vidste ikke noget om det, forklarer Paula Guerrero Mieres og uddyber:

- Det ripper op i nogle meget følsomme minder. Særligt fordi min søsters sag ikke er blevet opklaret.

Også for Michelle Skærbæk Olsen er den traumatiske oplevelse stadig meget virkelig.

- Jeg har haft det forfærdeligt efter drabet, og jeg lever stadig med det hver dag. Derfor er jeg chokeret over ikke at have fået noget at vide, siger Michelle Skærbæk Olsen.

Trods det er hun dog positiv overfor udstillingens formål med at sætte fokus på ofrene.

- Jeg vil meget gerne ind og se den. Jeg synes, det er godt, der kommer et slags mindested. Det giver også en form for trøst, at der er nogen, som stadig interesserer sig for det. At det ikke bare bliver lagt på hylden, siger Michelle Skærbæk Olsen.

Paula Guerrero Mieres er mindre begejstret.

- Hvis Politimuseet havde ringet til mig og spurgt, om jeg ville give samtykke til sådan en udstilling, så havde jeg nok sagt nej. Simpelthen fordi det er så privat for os i vores familie. Men det er en svær diskussion, fordi det er kunst, og så kan man begynde at diskutere, hvor grænsen for kunst går.