Det blev en dyr fornøjelse, at en ung mand natten til fredag lånte sin fars Rolls-Royce og satte sig bag rattet. Turen i den dyre bil endte nemlig i en bygning ved Gentofte.

Med sig i den fornemme bil havde den unge mand to kammerater. Ingen af dem kom til skade ved soloulykken, men føreren er nu blevet sigtet for spirituskørsel.

Det oplyser vagtchefen fra Nordsjællands Politi til BT.

»Han er nu taget med ind til hospitalet for at få taget en blodprøve,« siger han.

Ifølge politiet er det faderens bil, den unge mand havde lånt.

»Det var så vidt vides sønnen, der var ude at køre i sin fars bil,« siger vagtchefen.

Der er nu 'lettere materielle skader' på bilen.