Det er den rigtige prioritering, at Tønder Kommune betaler erstatningskravet til Tønderpigen uden at gå gennem en domstol, mener Dansk Socialrådgiverforening.

En retssag om omsorgssvigt i kommunen vil være opslidende for et barn, der allerede har været meget igennem. Derfor er det positivt, at Tønder Kommune har imødekommet erstatningskravet fra den ældste pige i Tøndersagen på 300.000 kroner, mener Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

»Det er den rigtige prioritering ikke at tage sagen gennem domstolen, for det, mener vi, er uhensigtsmæssigt for barnet. Det vil være opslidende, hvis barnet skal igennem en retssag, hvor man først skal have klarlagt sagens brede omfang for derefter at skulle forholde sig til erstatningsspørgsmålet,« siger han.

Tønder Kommune anerkender med erstatningen til den nu 19-årige pige, at de har svigtet i håndteringen af hendes sag. Pigen var gennem flere år udsat for seksuelle overgreb i sit hjem, hvor hun blandt andet blev voldtaget af sin far og lejet ud til sex med fremmede mænd. Kommunen greb aldrig ind, selvom både lærere og pædagoger slog alarm. Først i 2005 efter mange års misbrug stormede politiet familiens hus, og sagen kom frem i medierne.

I januar sendte Tønderpigen en stævning for omsorgssvigt til Tønder Kommune, og det er erstatningskravet i stævningen, som kommunen nu anerkender helt frivilligt.

I socialrådgivernes øjne er der slet ingen tvivl om, at det er den rigtige beslutning at give pigen erstatning, og samtidig mener de, at man fremover skal sikre børnenes retssikkerhed ved at gøre klageadgangen mere smidig, for eksempel ligesom den man har i sundhedsvæsenet.

»Det primære for os er, at vi sikrer børnenes rettigheder og undgår, at de skal gennem en retssag. Derfor forestiller vi os en procedure, hvor man måske kan klage til et nævn, som vurderer, om der er grundlag for et erstatningskrav,« siger Niels Christian Barkholt.

»På den måde går man uden om en domstol, men man sikrer alligevel, at man som borger har mulighed for at få erstatning, hvis man har været udsat for, at myndighederne har svigtet en.«

Næstformanden peger også på, at afgørelsen i sagen viser, at vi som samfund skal blive ved med at rejse krav om, at kvaliteten i det sociale arbejde skal prioriteres.

»Der er to veje, man skal gå. Man skal sikre flere ressourcer, så socialrådgiverne har et rimeligt antal sager og på den måde kan skabe kvalitet i indsatsen. Og så skal man investere i området, så vi kan forebygge bedre. Men det handler langt fra kun om at sende flere penge, det handler også om at bruge dem anderledes og bedre,« siger han.