Brutalt bankrøveri i Lystrup

Slap væk med kvart million

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Tre mænd røvede tirsdag formiddag på brutal vis Danske Banks filial på Lille Elstedvej i Lystrup ved Århus.

Røverne kom ind i banken maskerede med bøllehat og paryk og bevæbnede med pistoler. De tre mænd, der alle havde østeuropæiske udseende, truede ansatte og bankkunder med pistolerne.

Røverne slap afsted med 160.000,- kr. samt 11.000 Euro (ca. 82.000 kroner), det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De sparkede døre ind til kontorer, hvor intetanende bankpersonale og kunder sad til møde, og alle blev beordret ned på gulvet.

Efter fem minutter blev bankens tidslås udløst.

Herefter beordrede de alle kunder og bankens personale ud på et badeværelse og stak af i en grå VW, som blev stjålet i Tyskland natten til tirsdag.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, ca. 25 år, 180 – 185 cm høj, spinkel, mørkt hår, der muligvis er en paryk, solbriller, hvidt plaster på venstre lillefinger. Han var iført blå/hvid stribet skjorte og sko med sorte sik-sak striber.

B: Mand, ca. 175 – 180 cm høj, spinkel af bygning og daggamle skægstubbe. Han var iført sort jakke med rødt/sort emblem på brystet, lyseblå jeans, brune kondisko og lys bøllehat.

C: Mand, ca. 180 – 185 cm høj, almindelig af bygning, mørkt hår og fuldskæg. Han var iført sort skjorte, blå jeans og hvide kondisko med røde striber.

De har alle østeuropæisk udseende. Og ifølge Østjyllands Politi tyder meget på, at de alle er kronragede, men var maskerede med paryk og bøllehat under røveriet.

Østjyllands Politi kan endnu ikke oplyse, hvor mange penge røverne stak af med.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: