En flok skoleelever fik en ubehagelig oplevelse, da de mandag formiddag stod og ventede på bussen efter en svømmetime i Vollsmose.

- De står og venter på bussen, men da den kommer, udbryder der brand i motoren, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til bt.dk.

Klik her og se flere billeder på localeyes.dk

Ifølge vagtchefen foregik det dog helt udramatisk.

- Hverken børn eller chauffør var i bussen, da ilden opstod, tilføjer han.

Det er endnu uvist, hvorfor branden opstod.

- I sådan en motor er der mange muligheder, siger vagtchefen.

Den brændende bus blev hurtigt slukket af Odense Brandvæsen.