Den kun 17-årige handelsskoleelev Mads blev torsdag stukket ihjel i Troldesminde Allé i Hillerød. Tre personer bler anholdt og politiet er i fuld gang med undersøgelserne i sagen. 'Det er med stor sorg', skriver en direktør fra København Nord, der driver handelsskolen hvor 17-årige Mads gik.

Den nordsjællandske by Hillerød er i chok, efter den kun 17-årige handelsskoleelev Mads blive stukket ihjel torsdag tidlig eftermiddag.

VED DU MERE OM DRABET PÅ 17-ÅRIGE MADS? Så kontakt os på sms på 1929 eller send en mail til 1929@bt.dk.

Direktøren for København Nord, der blandt andet driver handelsskolen i Hillerød har nu sendt en pressemeddelelse ud, hvor han fortæller om den ulykkelige situation.

LÆS OGSÅ: Stukket ned ved handelsskole: 17-årig dræbt af knivstik

»Det var med stor sorg, jeg modtog beskeden om, at en af vores elever er afgået ved døden. Det er en voldsom oplevelse, når et ungt menneske på den måde pludselig bliver revet bort. Det har efterladt os i et tomrum, hvor både elever og ansatte sidder tilbage med en følelse af meningsløshed«, forklarer direktør for København Nord René van Laer og uddyber:

»Jeg ved, at der på afdelingen i Hillerød er både elever og lærere, som havde tætte relationer til den afdøde. Og jeg ved, at afdelingens ledere torsdag ringede rundt til vores medarbejdere for at informere dem personligt om den tragiske hændelse. Samtidigt har vi også holdt et orienteringsmøde og sendt information ud til samtlige elever. Desuden samarbejder vi med politiet, og vi har tre psykologer stillet til rådighed for bedst muligt at hjælpe vores elever og ansatte. Jeg synes, at ledelsen i Hillerød har tacklet denne højst uvante og komplicerede situation på en meget professionel måde«.

Dræbt i frikvarteret
Den tragiske nyhed har ttiltrukket sig stor opmærksomhed fra forskellige medier. Men René van laer beder om, at pressen om at fare med lempe.

»Vi er klar over, at dette er en episode med nyhedsinteresse men af hensyn til klassekammerater, skolens ansatte og ikke mindst drengens familie beder vi jer om at vise størst mulig hensyn i den kommende tid. Vi sender vores varmeste tanker til den afdødes familie, venner og omgangskreds i denne svære tid.«

LÆS OGSÅ: Far til knivdræbt teenager i dyb sorg: Min søn er revet brutalt fra mig

Knivdrabet skete ved en tunnel på Trollesminde Alle i den modsatte ende af Hillerød lige over middag. Angiveligt skete det i et frikvarter. Klokken 13.16 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om et knivstikkeri ved en tunnel tæt på Hillerød Handelsskole.

Angiveligt skulle den tragiske episode, der ledte til knivstikkeriet, have taget udgangspunkt i en fest, som Mads deltog i i weekenden. Her kom han og flere personer fra indvandrermiljøet i Hillerød på kant med hinanden.

Et vidne fortæller til Ekstrabladet, at tre personer inden knivstikkeriet ankommer i to biler, som de parkerer i tomgang foran skolens hovedindgang. Vidnet fortæller, at Mads fulgte med de tre personer for at tage kontroversen ansigt til ansigt.

»I stedet blev han stukket ihjel«, siger vidnet.

Ifølge bt.dks kilde er den ene anholdte - en dreng på omkring 16 år - kendt i området for at være en rod og en hård hund, som gerne vil lege med 'de store'. Indvandrerbanden Loyal To Familia er aktive i området ved Østervang.

»Forældrene er begge søde og rare mennesker, og det var den anholdte også, da han var yngre. Men det er han bestemt ikke mere,« fortæller bt.dks kilde.

En af de tre anholdte blev løsladt i løbet af torsdag nat. De to øvrige mænd bliver fremstillet i løbet af fredagen.

VED DU MERE OM DRABET PÅ 17-ÅRIGE MADS? Så kontakt os på sms på 1929 eller send en mail til 1929@bt.dk.