En domsmandsret i Aarhus frikendte i går kvinde for at drive bordel i Viby, det var prostitution i 'fællesskab'.
En dansk kvinde med baltisk baggrund blev i går frikendt for bordelvirksomhed i en tidligere avisomtalt sag om øst-prostitution i Aarhus. Under en strøm af glædestårer takkede hun dommerne for afgørelsen. Ifølge anklageren stod hun til fem måneders ubetinget fængsel plus konfiskation af den formodede indtjening fra 17 ugers bordelvirksomhed i år. Men hun kunne forlade retten i Aarhus som en fri kvinde.
Dommer Marianne Svendsen og to domsmænd fandt det ikke bevist, at kvinden havde haft 'væsentlige indtægter' på de andre pigers aktivitet i bordellet. Det var den vigtigste årsag til, at dommerne frikendte hende for at have udøvet rufferi efter Straffelovens paragraf 228.
Spørgsmålet er så, om anklagemyndigheden i Aarhus accepterer nederlaget eller vil forsøge sig igen med en ankesag i Landsretten. Der er 14 dages betænkningstid.
Fra marts i år og 17 uger frem blev der drevet prostitution i en lejlighed i Viby. Der var i perioden beskæftiget forskellige udøvere af 'verdens ældste erhverv', men kun af én til tre kvinder ad gangen. Stedet kom i politiets søgelys, fordi der blandt andet havde været en anmeldelse om uroligheder med en kunde. Og der blev rejst sigtelse mod den formodede 'bordelmutter'.
Anklagemyndigheden mente at kvinden, der er midt i 40’erne, drev bordel og hentede baltiske kvinder til Viby for selv at tjene penge på deres indsats. Og det gjorde næppe hendes stilling bedre hos politiet, at hun i forvejen havde en forældet betinget fængselsdom for bordelvirksomhed i Horsens.
SKAT ville se penge
I retten fortalte tiltalte om en fortvivlet personlig situation i tiden efter Horsens-dommen. SKAT kom med et krav på 600.000 kroner, angiveligt summen af formodet ubetalt skat af prostitutionsindtægter og en bøde. Og da hun ikke havde pengene, blev gælden tinglyst på hendes hus og krævet afdraget med 8000 kr. om måneden. Senere sat ned til 5000 kr.
I september sidste år stoppede hun som prostitueret. Men skattegælden og personlige forhold tvang hende til at genoptage erhvervet i foråret i år, fortalte hun dommerne.Det er ikke ulovligt at ernære sig som prostitueret i Danmark. Men det er ulovligt at drive bordel for vindings skyld og tjene på andres prostitution. Sagt populært: en prostitueret kan ifølge loven kun være en selvstændig erhvervsdrivende.
Kvinden skrev i foråret kontrakt på lejligheden i Viby, men hun bor i en anden østjysk by end Aarhus. Og hun investerede 20.000-30.000 kroner på at indrette lejligheden til det intime formål. Planen var at drive stedet i fællesskab med andre prostituerede, kvinder som kom til Danmark fra de baltiske lande for at tjene penge.
- Det var kvinder, jeg kendte i forvejen. Eller som mine venner kendte. Men de kunne ofte ikke ret meget dansk, og de forstod ikke de danske forhold. Derfor hjalp jeg dem.
Anklagen: det var rufferi
Kvinden fortalte, at lejligheden kostede hende små 6500 kroner om måneden. De andre piger betalte hende 2500 kroner om ugen i fællesskab. Men der kunne være ledige uger i lejligheden, hvor hun tabte penge. Og hun beregnede sig ikke en andel af pigernes indtægter.
Anklageren mente, at tiltalte havde overtrådt Straffelovens paragraf 228 om rufferi. Hun havde drevet bordel med økonomisk vinding for øje, og at hun havde helt klart fungeret som 'forretningsleder'.
Anklageren forkastede på forhånd påstande om, at kvinderne på stedet arbejdede som 'ligeværdige prostituerede i et fællesskab'.
Forsvareren, advokat Søren Hammer Westmark, mente det modsatte. Han påpegede, at Højesteret har stadfæstet, at de prostitueredes indsats skal have 'væsentlig økonomisk betydning' for tiltalte, før der kan dømmes for rufferi.
'Og det har den ikke i denne sag. Jeg vil mene, at min klient har fået meget lidt eller ligefrem et 'nul' ud af at hjælpe de andre kvinder i fællesskabet. Og at hun tidligere er dømt for bordelvirksomhed er ikke skærpende, som anklageren påstår. Tværtimod har hun belært af fortiden bestræbt sig på at gøre det rigtige.'
'Skal vi gå på gaden?'
Tiltalte brugte sin ret til sagens sidste ord: Jeg har prøvet at gøre det lovligt. Hvis det ikke er lykkedes, hvad er det så, man ønsker at os: at vi skal gå på gaden?
Forsvarsadvokatens procedure vandt gehør hos dommerne. Mindre heldig var han med sit krav om at få sagen ført for lukkede døre eller belagt med referatforbud. Det blev forkastet af dommerne. Men han fik navneforbud. Det betyder, at klientens navn eller identitet på anden måde ikke må offentliggøres, før der er afsagt endelig dom i sagen, og det er der ikke, før man ved, om den ankes.
