Tidligere terrordom vil give ekstra hård straf til Yahyas overfaldsmand
Den voldelige ekstremist, der mandag aften overfaldt den islamkritiske succes-digter Yahya Hassan på Hovedbanegården i København, står til at få en skærpet straf for knytnæve-overfaldet. Et overfald af den karakter vil normalt give godt en måneds fængsel.
Men når den 24-årige gerningsmand på et tidspunkt skal dømmes for overfaldet, vil det påvirke strafudmålingen, at han i 2007 under navnet Abdul Basit Abu-Lifa blev idømt en terrordom på syv års fængsel i København.
Det vurderer jura-professor Vagn Greve, der som ekspert i strafferet er tilknyttet Syddansk Universitet.
- Selve det, at man er tidligere dømt, er en skærpende omstændighed, og det er særligt skærpende, hvis det har været for samme type af kriminalitet. Og det vil vold og terror blive betragtet som, idet terror dog naturligvis er ekstra alvorligt, forklarer jura-professoren.
Har fået nyt navn
Desuden vil det i den aktuelle sag ifølge Vagn Greve være yderligere belastende, at overfaldet på Yahya Hassan kan ses som en følge af digterens etniske oprindelse og offentlige ytringer.
Ifølge straffelovens paragraf 81 skal det ’ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at (...) gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, samt at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat’.
- Så her har vi en situation, hvor der er skærpende omstændigheder både på grund af gerningsmandens forhold og på grund af offerets forhold, så domstolene skal finde en højere straf end normalt, siger Vagn Greve til BT.
Gerningsmanden har efter sin terrordom taget navneforandring til Isaac Meyer. At både han og Yahya Hassan har palæstinensiske forældre, ændrer ikke på bestemmelsen om etnicitet.
- Der er ingen grund til at gøre det særligt straffrit for folk inden for den samme gruppe at tæve hinanden, som jura-professoren udtrykker det.
Slap for udvisning
Da Abdul Basit Abu-Lifa i 2007 blev idømt syv år for terror, slap han for at blive udvist til Jordan. Blandt andet fordi han risikerede at blive forfulgt i landet. Og ifølge Vagn Greve er det næppe sandsynligt, at den nye voldssag igen vil føre til krav om udvisning.
- Hvis man ikke fandt grundlag for udvisning i terrorsagen, og den pågældende har holdt sig straffri i hele prøveløsladelsesperioden og en periode efterfølgende, så har jeg svært ved at tro, at dette isoleret set vil kunne kvalificere til en ny vurdering, siger han.
Ved dommen i 2007 blev den nu igen frihedsberøvede ekstremist dømt som Danmarks første terrorist for at samarbejde med to unge mænd i den dansk-bosniske terrorsag fra Glostrup.
De to trosfæller fra Avedøre og Göteborg blev i Bosnien dømt for at forberede et terrorangreb et ukendt sted og for at have været i besiddelse af knap 20 kilo sprængstof, et selvmordsbælte og en lyddæmpet pistol med tilhørende ammunition.
Abdul Basit Abu-Lifa ville være taget til Bosnien, hvis ikke hans far havde taget sønnens pas, men i stedet assisterede han bl.a. sine meddømte ved på sin computer i Brøndby Strand at udarbejde et manifest for den nystiftede terrorgruppe ’al-Qaeda i Nordeuropa’.
