____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dræbte Sinem Fener anmeldte få dage før sin død sin eks-mand for trusler. Men politiet fandt aldrig frem til hendes eksmand, Huran Fener, der torsdag skød og dræbte den 28-årige mor på åben gade i Hvidovre.

Det skriver tv2.dk

- Vi tog den (anmeldelsen, red.) meget alvorligt, men måske ikke alvorligt nok kan man sige, når man ved, hvad der skete senere. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, hun fik en alarm-telefon og blev afhørt, siger efterforskningsleder Carsten Johansson til TV2.dk33-årige Huran Fener blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup, hvor han erkendte, at han skød sin eks-kone torsdag i Hvidovre.

- Jeg er ked af, at jeg skal dræbe dig. Vær stille, ikke råb, ellers skyder jeg dig, truede han ifølge anklageren Sinem Fener søndag 6. juli - blot fire dage før hun blev dræbt. 

Senere samme dag ringede den 33-årige og truede sin ekskone til at lade være med at anmelde truslerne til politiet.

- Jeg er ikke bleg for at tage 16 år for drab, skulle han ifølge politiet have sagt til moderen til deres fælles søn. 

Torsdag blev hans trusler til blodig alvor, da han kort efter klokken 12 mødte op på Hvidovre Bytorv og skød Sinem Fener en gang i benet og flere gange i brystkassen.

Torsdag eftermiddag blev han anholdt på Kalvebodbroen på vej mod Amager i København.

Ved grundlovsforhøret fredag formiddag blev han varetægtsfængslet frem til 7. august.