KØB PLUS!

Sigtet: 'Jeg så Anders dø'

Den 27-årige mand, der er varetægtsfængslet i sagen om drabet på den 22-årige Anders Mark Hansen på Stevns, har indrømmet, at han så mordet.

Det fremgår af fængslingskendelsen fra Retten i Roskilde, som bt.dk har fået delvist indsigt i.

Retten har udeladt store dele af kendelsen, men i den ucensurerede del står der, at den 27-årige håndværker fra Køge indrømmer stort kendskab til, hvad der egentlig skete i Fællesskoven ved Rødvig på Stevns, da Anders Mark Hansen blev tævet og kvalt til døde, ligesom flere hidtil hemmeligholdte detaljer om sagen og politiets bevismateriale mod de to sigtede fremgår.

Fandt bat hos drabssigtet

Ifølge kendelsen står det klart, at den 27-årige kørte bilen, da han og drabsmanden begav sig mod skoven, der senere skulle blive et gerningssted. Det har den 27-årige selv forklaret, og det understøttes indtil videre af sagens bevismateriale.

Forskellige sigtelser

Retten anfører også, at 'der er sikkerhed for', at den 27-årige var på stedet, da Anders Mark Hansen blev dræbt under 'den voldsomme voldsudøvelse'. Den 27-årige så altså angiveligt medgerningsmanden slå Anders Mark Hansen ihjel. Han deltog ikke selv i blodsudgydelsen, men gjorde tilsyneladende heller ikke noget for at stoppe drabsmanden.

Derfor mente retten ved grundlovsforhøret søndag, at den unge mand var medvirkende til grov vold, men at det ikke var ham, der tog Anders' liv.

Begge de mistænkte i sagen er sigtet for drab, men den 27-årige er modsat sin medsigtede (en 33-årig fra samme område som den dræbte) 'kun' varetægtsfængslet for medvirken til grov vold.

Politi: Nye beviser i Stevns-drab

Begge de sigtede nægter sig skyldige i drabet. Den 33-årige forklarede sig også under sine egne grundlovsforhør fredag og mandag noget anderledes end den 27-årige.

Fundet af kondiløber og familie

Begge sigtede er indtil videre varetægtsfængslet til 29. marts.

Offeret blev lørdag den 3. marts fundet liggende på en skovvej bag sin parkerede bil, som hans hund stadig sad inde i. Det var familien, der måtte gøre det grufulde fund, da en kondiløber havde ringet dem op med besked om, at han havde set Anders' bil i skoven.

Anders Mark Hansen havde dagen forinden sagt til sin kæreste, at han skulle mødes med nogen, men blev efterlyst, da han ikke viste sig siden.

Læs også: