Flere brugere på Facebook giver i øjeblikket deres uforbeholdne mening om den mordsigtede fra Amager til kende.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Blandt andet offentliggør flere brugere et link, der linker til den sigtedes Facebook-profil og opfordrer samtidig sine venner til at gøre det samme. Det til trods for, at den sigtede i øjeblikket er under navneforbud.

VED DU NOGET - TIP B.T. HER

'Kopier mit link og sæt det ind på jeres profil så hele Danmark kan se sex svinet fra Amager', lyder teksten. En anden bruger bringer et billede af den sigtede med teksten 'FØJ! SEXMONSTER FRA AMAGER!'.
 
'Endelig har man fundet voldtægtsmanden på Amager. Håber han selv bliver et offer i fængslet,' lyder statusopdateringen fra en yngre kvinde, der samtidig mener, at den sigtede 'skal have hakket nosserne af'.

En bruger spørger sine Facebook-venner om nogen af dem har noget imod, at han offentliggør den sigtedes navn på det sociale site, hvortil en af kommentarerne er, at offentliggørelsen ikke er lovlig. Også den sigtedes adresse bliver offentliggjort af en Facebook-bruger.

Til trods for navneforbuddet er Amager-mandens Facebook-profil stadig tilgængelig og viser altså både mandens ansigt og flere oplysninger om hans person. Han har i øjeblikket 270 venner i det sociale netværk. På tidspunktet for sigtelsen var tallet oppe på 311.

Hos Københavns politi har man i øjeblikket ingen kommentarer til offentliggørelsen af den sigtedes navn.