Sigrids forældre måber: Anonyme pengemænd sikrer milliondusør

Pengene fra anonyme nordmænd er strømmet ind til de desperate forældre til 16-årige Sigrid, der snart har været forsvundet i to uger

Forældrene til den forsvundne Sigrid Schjetne udlover nu en milliondusør ifølge det norske medie Dagbladet.

- Når nu muligheden er dukket op, så gør vi det. Vi skal have prøvet alt. Nogen må vide noget, og vi opfordrer dem til at fortælle, hvad de ved, så vi kan finde Sigrid, siger hendes far Tom Schjetne til den norske tv-station NRK.

Advokat kontaktede pengemænd

Sigrids forældre har ingen anelse om, hvor de mange penge kommer fra. Deres bistandsadvokat Harald Stabell, har taget kontakt med et ukendt antal givere, der ønsker at være anonyme.

- Vi aner ikke, hvem det er. Vi har ikke en pejling, men vi er selvfølgelig vældigt taknemmelige, siger Sigrids mor, Ingrid Giskegjerde.

Den unge norske pige har været savnet, siden hun 5. august gik hjemad fra en veninde omkring midnat. Politiet fandt hendes sko og en mobiltelefon i nærheden af forældrenes hjem, og siden har der ikke være spor efter pigen. Flere vidner har set en mørkerød bil omkring forsvindingstidspunktet.

Forældrene håber nu, at dusøren kan få endnu flere vidner til at melde sig.

Dusører forhøjer chancerne
- I denne sag, hvor der ikke er gerningssted eller offer, ville jeg have gjort hvad som helst, hvis jeg var efterforskningsleder. Jeg har god erfaring med at udlove dusører, og det kan hjælpe med at opklare sager, siger Sturla Osen, som har 27 års erfaring som specialefterforsker.

Det kan føre til, at flere kontakter politiet. Men det er ikke kun pengene, der strømmer ind for at hjælpe med at finde Sigrid. Tusindvis af frivillige har de sidste to uger stillet op for at hjælpe den efterhånden landskendte pige.

Og nu går den frivillige organisation Norsk Redningshund Organisasjon ind i sagen med en massiv hundeeftersøgning. Derved håber de, at de kan finde flere spor efter Sigrid.

- Nogen må vide noget. Ingen forsvinder ud i den blå luft, siger Sigrids mor, Ingrid Giskegjerde.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her