Sidste chance for hittebarnets mor

Sidste chance for hittebarnets mor - 1

Socialchefen i Frederiksværk Kommune, Ivan Jacobsen, gjorde klart, at drengen blev vist frem efter mange grundige overvejelser. Fremvisningen er et sidste offentligt forsøg på, at få moderen til drengen til at stå frem. Foto: Keld Navntoft Se stort billede

Der var et stort presseopbud, da det lille hittebarn blev vist frem. Sidste chance for drengens ukendte mor for at stå frem nærmer sig.

Omkring 50 pressefolk var meldt til, og de var der næsten alle sammen, da det lille hittebarn fra Liseleje blev vist frem onsdag formiddag på institutionen Munkerup, som er blevet hans første hjem.

Socialchefen i Frederiksværk Kommune, Ivan Jacobsen, gjorde klart, at drengen blev vist frem efter mange grundige overvejelser. Fremvisningen er et sidste offentligt forsøg på, at få moderen til drengen til at stå frem.

- Der er ikke sat nogen præcis deadline, for hvornår moderen senest kan henvende sig, men det er klart, at vi ikke kan lade sagen være uløst særlig længe. Hvis drengen bortadopteres, er sagen lukket, sagde socialchefen.

Journalister og fotografer blev vist ind i drengens værelse i mindre hold for at forstyrre den lille mindst muligt.

Munkerups forstander Bo Mollerup bad fotograferne om at slukke blitzen og tage så få billeder som muligt. De fleste respekterede forstanderens ønske, mens de stod på tæerne af hinanden for at få det bedste billede af den lille lyseblå bylt, der lå trygt med lukkede øjne i en kvindelig pædagogs arme.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: