Nye uhyggelige detaljer fra en 25-årigs hærgen af en blot 14-årig pige kom torsdag formiddag frem i retten ved Sønderborg. Her er 25-årige BN, der sidste år fik to et halvt års fængsel i samme retsbygning for lignende sexovergreb, tiltalt for 22 nye overgreb mod 10 forskellige småpiger.

Under afhøringen af BN, indrømmede han at have fået den 14-årige pige S til at medvirke i en trekant med en voksen kvinde, som han fandt på nettet. 

- S sagde, at det var hun da frisk på. Og så havde vi en trekant, men der var ikke noget pres eller noget. Jeg fortalte ikke T (den voksne kvinde, red.) at S var 14, da alder altså ikke er noget jeg går og tænker så meget over, fortalte han. 

Herefter gennemgik anklager Dorthe Sørensen en række af de billeder fra episoden, som politiet efterfølgende har konfiskeret på BNs computere som værende børneporno. Både nævninge og dommer tog sig til hovedet, og kunne ikke skjule, at det var nogle ubehagelige billeder at se på. 

Herefter gik anklageren videre til næste overgreb mod pigen. Et overgreb hvor BN skulle have voldtaget pigen analt, mens hun sov. Det nægtede han dog.

Havde i samleje, ville anklageren vide.  

- Øh, lidt. Hun sagde, hun havde fået klamydia, at jeg skulle gå til lægen. Hun ville dog have at jeg skulle tilfredsstille hende oralt, men det ville jeg ikke, sagde han. 

Herefter gennemgik anklageren en korrespondance, hvor pigen skriver at hun helst bare vil glemme, hvad der er sket, og at hun overvejer at tage sit eget liv. I korrespondancen er BN også ivrig efter at høre, hvad pigen mener om hans tatovering på ryggen, hvor en kæmpe drage har fanget en kvinde, forklarer anklageren. 

- Altså jeg kan da godt vise den, hvis det er, udbrød BN i retten. Det ønskede anklageren dog ikke. BN har tidligere hævdet overfor tatovøren at kvinden på ryggen er hans mor, og at dragen er den cancer som ramte hende. 

Retssagen fortsætter fredag, hvor nye uhyrligheder vil blive gennemgået.