Den daværende it-konsulent i Randers Kommune opsøgte i sommeren 2010 den blot 11-årige pige LS fra St. Joseph i Kansas på Facebook. Han bildte hende ind, at han var en 14-årig dreng.
Sammen begyndte de at chatte via et andet chatsystem, hvor han brugte messenger-adressen blondboy4@live.dk.
Ifølge anklagemyndigheden overtalte han pigen til at taget sit tøj af og onanere foran computerens webkamera. Hun bad ham om at tænde for hans webkamera og fik sikkert en grusom forskrækkelse, da det var en 60-årig randrusianer, der tonede frem på skærmen og ikke en 14-årig dreng. I hvert fald slukkede hun.
LÆS OGSÅ:Dømt for sexterror i USA - fyret i Danmark
LÆS OGSÅ:Danske professorer raser: USA straffer helt urimeligt
Det huede ikke Kai Lundstrøm Pedersen, der de følgende dage skrev adskillige e-mails og bad hende om at komme på webkamera igen.
Efter at LS afslog igen og igen, sagde blondboy4@live.dk, at han havde optaget den første webkamera-samtale, og at han ville lægge den på nettet, så alle andre kunne se den, fremgår det af dokumenter fra sagen.
Gennem to falske Facebook-profiler, som blandt andet blev tilgået gennem Randers Kommunes it-system, modtog den unge pige nu henvendelser med billede fra hendes webkamera-samtale med blondboy4@live.dk.
LÆS OGSÅ:Dommer: Danmark beskytter ikke børn mod sex-forbrydere
- Jeg har 56 billeder og video af dig. Billederne er fra videoen og dette er bare en gratis smagsprøve. Hvis du ikke vil have mig til at lægge det hele på nettet, så skriv tilbage til mig på Facebook eller min mail. Så kan vi måske finde en måde at undgå, at jeg offentliggør det. Jeg kunne også sende det til dine Facebook-venner?? Måske... står der i en besked, som den 11-årige pige modtog fra et dansk iPhone-abonnement.
- Skriv til mig på Facebook, hvis ikke du vil have, at jeg poster det hele på internettet, skrev han til hende 1. august.
- Så kan det være, vi kan finde en måde at forhindre mig i at offentliggøre det hele.
Sendte billeder til pigens mor
Da pigen ikke reagerede, sendte Kai Lundstrøm Pedersen billeder af pigen til folk, hun kendte, bl.a. hendes mor, og hånede hende med, at nøgenbillederne ville hjemsøge hende for evigt.
- Om 10 år kan man stadig finde dig på nettet og nyde dig. Jeg håber, at din kæreste ikke falder over det, skrev han.
It-konsulenten havde uploadet videoen af den blot 11-årige nøgne pige på en fildelingstjeneste, så andre også kunne hente den. Og han overbeviste pigen om, at hun allerede var blevet set af tusindvis af mennesker.
LÆS OGSÅ:Dansker idømt 30 års fængsel for sexterror
- 14 timer efter, at din video kom på serverne, er den allerede blevet downloaded næsten 900 gange, skrev den aldrende randrusianer til den stakkels pige i midten af august.
- Prøv at tænk på, at hvis du møder nogen på gaden, og han smiler og måske fniser lidt, så er det ikke fordi, du ser sjov ud, men fordi han nød din video, hånede han videre.
Kai Lundstrøm Pedersen nøjedes ikke med at håne pigen. Han skrev også til hende via en lang række falske facebookprofiler og truede hende med bl.a. voldtægt for at få flere billeder.
Han kontaktede endda en anden pige for at forsøge at få hende til at overtale den 11-årige til at sexchatte igen.
Afslørede sig selv
Da pigens mor modtog nøgenbilleder af sin datter, gik hun til politiet. Politiet sporede hurtigt 'Blondeboy' til en IP-adresse i den jyske by Randers. Endda en IP-adresse, der er tilknyttet Randers Kommune, hvor den nu dømte arbejdede som it-konsulent.
En politibetjent gik undercover og udgav sig for at være en ung pige og lokkede således den 61-årige til at chatte via Facebook. Her afslørede han, at han skulle på ferie i USA.
Så da hans facebookprofil 3. september 2010 loggede på i Stony Brook i New York, blev danskeren anholdt og varetægtsfængslet.
29. september tiltalte anklagemyndigheden ham for afpresning og produktion af børneporno. Kai Lundstrøm Pedersen tilstod.
Ifølge avisen The Kansas City Star undskyldte den tynde gråhårede dansker sin opførsel i en appel til dommeren og kaldte den 'frygtelig' og 'utilgivelig'.
- Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan bede hende og hendes familie om tilgivelse. Jeg håber bare, at minderne vil falme, lød det fra den lænkede dansker, der nu er idømt 30 års fængsel.






















