Englænderne vågnede i dag til en chok-afsløring af en ring af skrupelløse sex-gangstere, som for svimlende summer solgte deres børn, som var helt ned til 12 år gamle, til rige arabiske mænd, som vil have sex med en jomfru.

Det er engelske politifolk fra sædelighedsafdelingen, der har afsløret tre kvinder og en mand  fra Manchester på fersk gerning efter at have filmet dem med skjult kamera mens de prøvede at sælge seks piger i alderen 14-23 år til rige pædofile på et luskus-hotel i det vestlige London, skriver den engelske avis The Sun på sin hjemmeside.

- Det her er så sygt som det bliver. Det her er nogle af de yngste piger, vi har set blive solgt til sex, siger en politikilde til The Sun.

På overvågningsbåndet praler sex-forbryderne med at de kan skaffe jomfruer på helt ned til 12 år til en pris på 50.000 pund (over 400.000 kroner, red.)

Personkredsen i banden er englændere, som er abejdsløse og  på overførselsindkomster. Udover Manchester er der også forbindelser til Newcastle og Liverpool.

Ifølge politikilderne er det engelske forældre, der tvinger deres skolesøgende børn til sex med fremmede for svimlende summer.

- Efterforskningen fortsætter, og vi regner med flere anholdelser, siger politikilden til The Sun.

Det er første gang, engelsk politi har afsløret forsøg på handel med engelske børn til udlandet. Tidligere har engelsk poiliti afsløret sex-handel med børn, der er blevet importeret fra Østeuropa, Afrika og det fjerne Østen og holdt som sex-slaver i England.