Politiets teori:

Seriemorder slog Lisbet ihjel

Lisbeth Nielsen

46-årige Lisbet Nielsen har været savnet siden den 23. oktober. Hendes kæreste blev nogle dage efter anholdt og sigtet for drabet, men inden fremstillingen i grundlovsforhør begik han selvmord i arresten. (Foto: Privatfoto) Se stort billede

Lisbet Nielsens kæreste, der i går blev anholdt i Herning, er tidligere dømt for at have slået to kvinder ihjel. Første mord begik han som 16-årig, andet mord som 23-årig.

Det vides endnu ikke, om Lisbet Nielsen var vidende om hendes kærestes grusomme fortid, men sikkert er det, at han er dobbeltmorder. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Morder som 16-årig
Da den nu anholdte mand var blot 16 år gammel, kvalte han sin 15-årige kæreste Birthe Simonsen, men på grund af hans unge alder, slap han med en dom på tre år, og han endte med at afsone blot to år bag tremmer.

Syv år senere, da han var 23, fik han sit andet mord på samvittigheden. Også denne gang en kvinde, hans 21-årige kæreste Vivian Nielsen, som han kvalte og gemte i en garage i Sjællandsgade i Herning.

Erklæret sindssyg
Tilbage i 1983, da han slog ihjel første gang, fandt lægerne ikke tegn på, at den 16-årige dreng var sindssyg, men da han syv år senere kvalte sin kæreste, blev han indlagt til en behandlingsdom. Angiveligt havde han udviklet en alvorlig form for skizofreni.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fik Vivian Nielsen kort før sin død at vide, at hendes kæreste have slået en anden kvinde ihjel, da han var 16. Efterfølgende forsøgte Vivian Nielsens forældre forgæves at overtale datteren til at forlade morderen, men datterens beslutning om at overhøre forældrenes indtrængende advarsler endte fatalt for hende. Kort tid efter slog den nu anholdte Vivian Nielsen ihjel efter et ophedet skænderi på restauranten La Cabana i Herning. 

Fremstilles i grundlovsforhør i dag
I går klokken 16:30 blev den dømte dobbeltmorder så anholdt i sin taglejlighed i Herning og sigtet for drabet på Lisbet Nielsen. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag formiddag.

Lisbet Nielsen har været forsvundet siden fredag den 23. oktober, og politiet leder fortsat efter den 46-årige kvinde med hunde, dykkere og helikoptere. Hun blev sidst set ved sin bopæl på Engholms Allé i Risskov lidt uden for Århus.

Det var Lisbets forældre, der meldte hende savnet. De blev bekymrede, da de ikke havde hørt fra hende i fem dage.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: