På overfladen var Christina Aistrup Hansen en dygtig sygeplejerske og kærlig mor. Nu er hun idømt livstid for at have dræbt tre patienter.
Hun er som splittet i to. På den ene side en dygtig sygeplejerske, fagligt kompetent og en omsorgsfuld mor. På den anden side glad for at skabe drama, opmærksomhed og at være i centrum. Sidstnævnte er tilsyneladende samtidig motivetfor at tage livet af tre patienter og forsøge at dræbe en fjerde. Det gav hende i går en livstidsdom.
31-årige Christina Aistrup Hansen fortrak ikke en mine, men stod stille med blikket rettet mod retsformand Henrik Linde, da han i går i Retten i Nykøbing Falster læste afgørelsen op i en retssag, hvis lige ikke er set i Danmark.
»Tiltalte findes skyldig i drab og drabsforsøg. Det findes godtgjort, at tiltalte med sin generelle viden om virkning og dosering af medicinen har anset det som overvejende sandsynligt, at patienterne ville dø som følge af hendes handlinger,« lød det fra retsformanden, der senere fortalte, at hun blev idømt livstid.
Som den første kvinde i 20 år i Danmark.
Dramatisk nattevagt
I 481 dage har sygeplejersken Christina Aistrup Hansen siddet varetægtsfængslet, siden hun sidste år 1. marts blev anholdt efter en dramatisk nattevagt på Nykøbing Falster Sygehus, hvor flere patienter døde med uforklarlige og dødelige mængder af blandt andet morfin og stesolid i blodet.
Selv har Christina Aistrup Hansen siden sin anholdelse nægtet sig skyldig – og forklaret, at hun er et offer for ondsindet sladder på afdelingen.
Men hverken de tre juridiske dommere eller seks nævninge var enige med hende. I stedet var de helt enige om at kende hende skyldig i med fuldt overlæg at have sprøjtet en overdosis af smertestillende medicin ind i blodårerne på sine ældre og svage ofre.
Som begrundelse forklarede retsformanden, at drabene havde en lang række fællestræk, der fik retten til at konkludere, at der var tale om én gerningsmand.
Samtidig måtte personen være én, der havde adgang til medicinen og vidste, hvordan den skulle gives.
Entydigt pegede pilen på Christina Aistrup Hansen.
Hun blev ellers uddannet sygeplejerske, fordi hun gerne ville hjælpe. Et job som ufaglært medhjælper på et plejehjem gjorde udslaget for hende, og hun søgte om optagelse på sygeplejeskolen i Herlev omkring år 2004.
Sideløbende med studierne fødte hun sin datter, før hun gik til eksamen og sluttede af med et flot 12-tal.
God og kærlig mor
Hun beskrives som en god og kærlig mor og en hengiven kæreste, der var i gang med at opbygge et hjem og begynde et nyt kapitel med planer om familieforøgelse med sin nuværende kæreste.
Af kollegerne blev hun i retten beskrevet som dygtig. Fagligt kompetent. Og ad to omgange blev hun af kollegerne valgt som arbejdsmiljørepræsentant.
En oversygeplejerske på den medicinske afdeling M 130, hvor Christina Aistrup Hansen blev ansat efter sin eksamen, før hun i 2012 skiftede til akutafdelingen, fortalte, at hun var ked af, at hun skiftede afdeling.
»Hun er en dygtig sygeplejerske og har tjek på tingene. Jeg ville nødigt af med hende, for hun var meget dygtig, og hun var en god læremester,« forklarede oversygeplejersken.
Men selv om hun var en dygtig sygeplejerske, var hun tilsyneladende ikke en god kollega.
»Jeg ville meget gerne have hende tilbage på grund af hendes faglighed, men mange af de andre ville ikke have hende tilbage fra akutafdelingen på grund af hendes sociale kompetencer,« fortalte oversygeplejersken.
Altid drama
For der var drama omkring hende. Angiveligt ofte selvforskyldt.
Til en kollegas fødselsdag tog Christina Aistrup Hansen en venindes kæreste med hjem. Det førte til flere sammenstød med særligt én kollega på sygehuset, hvor der hurtigt opstod grupperinger.
Én gruppe støttede op om den mørkhårede sygeplejerske.
En anden syntes, at hun og de andre festede for meget og var trætte af, at hun ofte fortalte farverige historier om nogle af de akutte situationer, hun havde stået i. »Hun fortalte om dem i malende vendinger,« forklarede et vidne, som også engang havde modtaget et billede fra Christina Aistrup Hansen af blandt andet de tåsedler, som sættes om patienters fødder, når de er døde.
»Vi kan alle sammen stå i situationer, som er genfortællingsværdige, fordi de er exceptionelle, men Christina havde flere af dem og kunne godt lide at genfortælle dem,« fortalte kollegaen og forklarede, at hun troede, den 31-årige kvinde fortalte dem for at skabe opmærksomhed om sig selv, da historierne handlede mere om hendes handlinger end om patienternes tilstand.
Søger spænding
Flere kolleger begyndte at omtale særligt hektiske vagter med den nu drabsdømte sygeplejerske som ’Christina Hansen-vagter’. Blandt andet fordi der ifølge nogle af kollegerne, der har vidnet, var et påfaldende stort antal dødsfald og mange, der kom på intensiv, når hun var på vagt.
At hun var glad for drama og søgte spænding, som nogle af vidnerne har fortalt, gik også igen i den mentalerklæring, der blev lavet om den 31-årige kvinde.
Af den fremgik det, at hun lider af en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse. Den er blandt andet kendetegnet ved ’overfladiskhed’, ’egocentricitet’ , ’vedvarende søgen efter spænding i tilværelsen’ og manglende evne til empati.
En manipulerende adfærd er også et typisk træk, og i personundersøgelsen af sygeplejersken blev det også konstateret, at hun ’scorer usædvanligt højt på utroværdighedsskalaen’.
Anklager Michael Boolsen forklarede i retten, at motivet til drabene skulle findes i netop hendes personlighedsstruktur.
»Hun har arrangeret sig selv som hovedrolleindehaver i et bizart skuespil, hvor patienterne er hendes statister,« forklarede han under sin procedure.
»Hun er ingen dødsengel. Hun er en dødsdjævel. For der er ikke skyggen af medlidenhed i det, hun har gjort.«
Livstidsdommen blev anket på stedet af Christina Aistrup Hansens forsvarer, der mener, at hun skal frikendes.
