Seks biler i harmonika-sammenstød på motorvej

Et færdselsuheld skabte mandag morgen problemer i trafikken ved Stilling i nærheden af Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi på twitter.

- Det var seks biler, der var indblandet i et harmonikasammenstød. De kørte for stærkt og for tæt, og så går det hurtig galt, når den første begynder at bremse op.

Det fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til bt.dk.

Heldigvis kom ingen mennesker noget til under uheldet, men der opstod hurtigt kø omkring stedet, da der skulle ryddes op efter de materielle skader.

Kort før klokken ni meddeler Sydøstjyllands Politi, at den lange kø i det nordgående spor på motorvej E45 er ved at forsvinde.