En ny video, som DR har fået fat i - og som BT har fået lov til at bringe - viser omstridt hændelse fra Blågårds Plads. 

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er i øjeblikket i fuld gang med at kulegrave en episode fra Blågårds Plads i København, hvor en betjent torsdag i sidste uge på voldsom vis væltede en mand ud af sin kørestol og efterlod ham på jorden. 

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk.

Politiken offentliggjorde tidligere mandag en video fra episoden, hvor det fremgår at den handicappede mand, Jesper Bertelsen, bl.a. råber 'fucking lortestrømere' og 'tumper' efter betjentene. Betjenten hævder på videoen der viser den voldsomme hændelse at kørestolsbrugeren tog fat i ham.

En ny video fra DR viser dog nu hændelsen mere detaljeret. Her kan man blandt andet se, at kørestolsbrugeren tilsyneladende kortvarigt tager fat i betjentens trøje, men at han når at slippe igen, inden han bliver væltet ned på jorden, hvor han bliver efterladt af betjenten. 
 

Opdateret