Scorede million på husly til bankrøver

Scorede million på husly til bankrøver - 1

»Kanonen«s udgifter til at passe den unge mand begrænsede sig til en enkelt lønudgift – nemlig mellemlederens. Se stort billede

I 10 måneder fik den private institution »Kanonen« udbetalt 165.000 kr. hver måned for, at en ung mand, K.D., kunne bo hjemme hos en af fondens mellemledere, P.B., i en landsby nord for Århus. Det skriver B.T.

»Kanonen«s udgifter til at passe den unge mand begrænsede sig til en enkelt lønudgift – nemlig mellemlederens. Mellemlederen P.B. var samtidig ansat i et andet projekt.

I oktober 2003 sluttede »Kanonen«s fede forretning pludseligt. Den unge mand tog nemlig en bus ind til Århus og blev sigtet for bankrøveri. Pasningsordningen ophørte omgående.

Det var et af de konkrete eksempler, som en projektchef på Fonden »Kanonen« angav, da han den 24. oktober 2003 gik til Århus Amt og fortalte, at institutionen svindlede med de mange penge, som man fik for at passe på vanskelige og ustyrlige unge.

Kommunerne blev ifølge projektchefen ført bag lyset ved, at der aldrig blev ansat det personale, som man have lovet. Og Århus Amts tilsynsførende blev narret ved, at personalet blev flyttet fra afdeling til afdeling, så der altid var masser af folk, når den tilsynsførende kom på besøg. Det skriver B.T.

I Århus Amt var man ikke særlig interesseret i at undersøge, om man blev snydt.

B.T. har søgt aktindsigt i sagen, og det afslører, at flere dokumenter, der kan være belastende for både »Kanonen« og det daværende tilsyn, er forsvundet. Manden, som behandlede anmeldelsen, er nu ansat i Århus Kommune, men på påskeferie.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: