Det brændende Scandinavian Star.
Det brændende Scandinavian Star. Foto: Foto: Scanpix/Claus Bjørn Larsen

Stik mig 800.000, eller.....

Skandalen om den mangelfulde og kritisable efterforskning af branden på Scandinavian Star for 26 år siden, som kostede 159 personer livet, vil ingen ende tage.

Det er to år siden, at efterforskningen blev genåbnet, og især den seneste uge er nye anklager og beviser væltet ud af skabene. Og nu kan TV2 Norge afsløre, at en receptionist på Scandinavian Star overhørte, at maskinchefen i et møde med en af rederi-cheferne forlagte kontanter på bordet.

»Dette skal jeg have godt betalt for. Mindst 800,« var de ord, som Solveig Ekerhovd hørte maskinchefen sige.

Dertil kommer, at Solveig Ekerhovd fysisk så, at papirer blev underskrevet mellem de to mænd. Og sidst men ikke mindst bekræftede maskinchefen selv ordlyden senere overfor Solveig Ekerhovd og en af hendes kollegaer.

Som så meget andet i denne betændte sag har politiet og efterforskerne aldrig fulgt op på dette spor. TV2 Norge har fået adgang til det 26 år gamle referat af politiafhøringen af Solveig Ekerhovd, hvori de 800.000 kr. nævnes.

Uddrag af den 26 år gamle afhøringsrapport af Solveig Ekehovd.
Uddrag af den 26 år gamle afhøringsrapport af Solveig Ekehovd. Foto: Foto: TV2 Norge

Men Solveig Ekerhovd er aldrig blevet afhørt yderligere om disse vigtige informationer, som også den danske overlevende Mike Axdal - der mistede både sin far og bror under branden - har påpeget i sit omfattende materiale om efterforskningen.

'Et vidne, Solveig Ekerhovd fra Gol Norge, som også var nattevagt på Scandinavian Star, har siden fortalt, at hun og en kollega, få dage efter branden dvs. mellem d. 11. og d. 14. april 1990, ved et uheld, så nogle fotos taget inde i det brændende skib, inde i passagernes kahytter, skader på skibet og af de omkomne. Fotos som maskinchefen, på hotel Admiral, smed på et bord. Fotoposen gik tilfældigt op og Solveig kommenterede fotoerne.

Da bliver maskinchefen stik tosset og siger: 'Dette har I ikke set'. Dette er omtalt i Solveigs afhøringsrapport til norsk politi, men man brugte aldrig disse oplysninger og ej heller disse fotos,' skrev Mike Axdal på sin hjemmeside for flere år siden.

Lars Schiøtt/Scandinavian

Maskinchefen - som døde i 2014 - har længe stået på mistænkt listen. Og der blev kastet nyt brænde på det bål tidligere på ugen, hvor den danske Scandinavian Star-inspektør Flemming Thue Jensen efter 26 års tavshed indkredsede listen til kun at indeholde 4 personer.

Maskinchefen blev nemlig på eget initiativ fløjet tilbage til Scandinavian Star for at hjælpe brandfolkene. Og mistanken om, at havde påsat brandene og tilmed forhindret slukningsarbejdet, har været stærk.

Bl.a. skulle han have bedt de svenske brandfolk om at indstille slukningen, så slukkevandet kunne pumpes væk for at undgå krængning. Men det fik kun ilden til at blusse op flere gange. Dertil kommer, at han forsvandt under slukningsarbejdet.

Jette og scandistar 123

Også hans ansættelsesforhold har vakt undren. Dels har det vakt mistanke, at hans egne ansættelsespapirer gik til i branden, efterfølgende blev han også ansat i det rederi, som fik udbetalt forsikringssummen.

Norsk politi har ifølge TV2 Norge ikke ønsket at kommentere oplysningerne fra Solveig Ekerhovd.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook