Et af de to drabsforsøg Brian Sandberg i dag fremstilles for, var hævn for skud mod hans bil tidligere på aftenen

Da Brian Sandbergs sorte Range Rover den 9, oktober ved midnat rullede op foran internetcafén Surf n' Play på Rantzausgade i København, var den ude på en hævnmission planlagt af glamourgangsteren selv. Også et andet fuldgyldigt medlem af Hells Angels er sigtet for at have vlret med til at planlægge aktionen, der blev udført at tre medlemmer af lærlingegruppen AK 81

Det er i hvert fald, hvad Københavns Politi sigter ham for i et af de to tilfælde af drabsforsøg, han blev anholdt for i går.

De tre bevæbnede mænd inde i bilen ville hævne, at personer - angiveligt fra blågaardsbanden - tidligere på aftenen havde skudt mod Sandbergs bil og dermed for tredje gang forsøgt at likvidere glamourgangsteren.

De tre mænd affyrede adskillige skud mod netcaféen, hvor flere fremtrædende medlemmer af Blågaards banden befandt sig. Blandt andre formentlig lederen 'Lille A'.

Hævnaktionen gik dog ikke særlig godt. Mændene på Surf n' Play opdagede faren i tide og dukkede sig og besvarede ilden, hvorefter den sorte Range Rover fik travlt med at komme væk. Den blev senere fundet med skudhuller i ved H.A.s klubhus på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.

Brian Sandberg tidligere blevet forsøgt likvideret på de to mondæne steder Joe and the Juice i indre København og på Sticks n' Sushi i Hellerup.

Hvor det tredje forsøg fandt sted er endnu ikke oplyst.

Hells Angels har på deres side i hvert fald to gange forsøgt at få ram på hovedfjenden 'Lille A' der var leder af Blågaardsbanden, mens hans storebror 'Store A'. Sad i fængsel.