Sagt og skrevet af og om Mærsk Mc-Kinney Møller

 »Min gamle sætning: ”Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”, bør være et løsen, som går gennem hele organisationen.« Sådan skrev A.P. Møller til sin søn Mærsk Mc-Kinney Møller 2. december 1946. Læs hvad der ellers er sagt og skrevet om Mærsk Mc-Kinney Møller.

»Kun ved nytænkning og stadig tilgang af nye aktiviteter undgås stilstand, som i vor tid er ensbetydende med til tilbagegang.« Mærsk Mc-Kinney Møller, januar 1988.

»At ændre et organisationsapparat er ofte svært. Mennesker kan godt lide det tilvante. Men det er nødvendigt at finde nye, bedre, mere lønnende, men samtidig billigere veje og metoder, og det er spændende at medvirke dertil.« Mærsk Mc-Kinney Møller, december1990.

»God selskabsledelse har altid ligget vor bestyrelse, vor ledelse og mig personligt på sinde. Men det er ikke noget, man kan skrive sig til. Det er noget, der udøves i praksis tilpasset det enkelte selskab og den verden, vi lever i.« Mærsk Mc-Kinney Møller, maj 2002.

»Betroede medarbejdere må bruge deres værdifulde evner til at følge med i de mange nye erhvervsfjendtlige initiativer frem for at nytte tiden til at drive forretningen effektivt og indtjene valuta til det danske samfund.« Mærsk Mc-Kinney Møller i årsberetningen 1972.

»Det er nu en gang sådan, at de, der har de laveste udgifter, klarer sig længst, og det er ulykkeligt, at Danmark ved årelangt politisk overbud, som der ofte nok er advaret imod, har skabt sig et udgiftsniveau blandt de højeste i verden.« Mærsk Mc-Kinney Møller, maj 1975.

»Vi har her i landet igennem en årrække bevilget hinanden stadig større sociale goder og accepteret stadig større offentlige udgifter, stadig større offentlig administration og stadigt udvidet offentligt formynderskab. Intet af dette er gratis.« Mærsk Mc-Kinney Møller, december 1981.

»Med de fridage, vi har, og de ferier, vi har bevilget hinanden, og 40 timers arbejdsugen, er 79 procent af årets timer fri, 21 procecent arbejdstimer. det skulle være enkelt at yde fuld og optimal indsats i disse 21 procent af årets timer.« Mærsk Mc-Kinney Møller, december 1981.

»Man kan prygle et barn så længe, at det løber hjemmefra. Den, der udskiller sig, har aldrig haft det let i Danmark. Saglig kritik modtager jeg gerne, men driver man bevidst forfølgelse, og det har man gjort, så generer det mig. Der er intet, vi værner om, som vort navn. Det har i alle årene været vor ambition at drive et førsteklasses foretagende, at optræde som ordentlige, retskafne forretningsfolk. Vi skal opføre os korrekt, være til at stole på. Når vi laver en aftale, så opfylder vi den ordentligt og redeligt. Men statens adfærd i denne sag var ikke korrekt. Man brugte mig politisk og personligt som prygelknabe.« Mærsk Mc-Kinney Møller, 1983, om forhandlingerne med statsminister Anker Jørgensen i 1980-81.

»Mægtig, det er man ikke i et land med et demokratisk styre.« Mærsk Mc-Kinney Møller, 13. juli 1993.

»Danmark bør altid opretholde et ordentligt forsvar, som er troværdigt, ikke mindst hos vores allierede. Og vi bør kæmpe for bevarelsen af et effektivt ikke udvandet NATO med USA som ledende magt, et NATO som vi forbliver et agtet og respekteret medlem af.« Mærsk Mc-Kinney Møller, november 1993.

»Velgørenhed gør vi i stilhed. Hvis vi råber op offentligt, hver gang vi skænker en robåd til en ungdomsklub, så hører det til på reklamekontoen.« Mærsk Mc-Kinney Møller, 1968.

»Min fader besluttede at tage denne opgave af rent nationale grunde.« Mærsk Mc-Kinney Møller om virksomhedens engagement i olieudvinding, december 1971.

»Jeg håber, de vil forstå vor mærkelige indstilling, der går ud på, at vi måske gør mest gavn ved at virke i ubemærkethed.« Mærsk Mc-Kinney Møller, juli 1988.

»Jeg siger ja til EF-unionen den 2. juni. Og det vil jeg håbe, at et klart flertal af den danske befolkning også vil gøre - men det er ikke et syv-stjernet ja!« Mærsk Mc-Kinney Møller forud for afstemningen om Maastricht-traktaten, april 1992.

»Jeg er blevet belært om, at penge ikke er alting her i verden.« Mærsk Mc-Kinney Møller, juli 1993.

»Vort lands status - økonomisk og etisk ville være mærkbart ringere uden den foretagsomhed, der finder sted under Mærsk-flaget.« Handelsminister Knud Thomsen ved overrækkelsen af søfartsmedarbejdernes hæderspris til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller 28. maj 1970.

»Ikke siden jeg for næsten 40 år siden blev betænkt med en flidspræmie for en næsten god realeksamen, har jeg modtaget en sådan udmærkelse.« Mærsk Mc-Kinney Møller i sin takketale.

»Man skal ikke kende særligt meget til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, før man opdager, at han i videst muligt omfang søger at undgå offentlighed om sin egen person.« Journalist Jørgen D. Simonsen i et fødselsdagsportræt i Berlingske Tidende 13. juli 1963.

»I mange henseender slægter han sin fader på, og de A.P. Møller´ske rederier vil næppe under hans styre blive ”demokratiserede”.« Portrætartikel i Ekstra Bladet ved A.P. Møllers død 14. juni 1965.

»Når man færdes ude i verden, kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvor relativt små danske virksomheder som regel er, og hvor begrænsede indtjeningsmuligheder de har i sammenligning med de mange store udenlandske foretagender, hvormed de skal konkurrere. Og man kan ikke lade være med at undre sig over, hvor lille forståelse der egentlig er i det danske samfund for det frie danske erhvervsliv og være lidt skuffet over at regering og Folketing ikke yder mere aktiv indsats for at styrke og skabe et bedre klima for dette erhvervsliv, som er så nødvendig for landets trivsel, for indtjeningen af valuta og dermed for hele befolkningens levestandard.« Tale i Det Internationale Handelskammer 23. november 1970.

»Dispositioner truffet i lukkede lokaler på Kongens Nytorv i København kan være så vidtgående, så betydningsfulde, at meget af det, det er Folketinget beskåret at beslutte, ikke kan måle sig. Sådan er Danmark i dag.« Ledende artikel om Mærsk-imperiet i den socialdemokratiske partiavis Aktuelt 18. december 1971.

»Min mand er kapitalist, ja og det er efterhånden blevet et uartigt ord. Det piner oplagt mig mere end det piner Mærsk. Jeg ophidser mig over de grove anklager, der sommetider rettes mod ham. ”Jamen så lad dog være med at læse de aviser”, siger han bare. Men det spørgsmål vil han ikke engang diskutere. Han mener vist ligesom min svigerfar, at ”sit fædreland skylder man alt”.« Emma Mc-Kinney Møller i interview i Berlingske Tidende 23. april 1972.

»Jeg deler skæbne med de koner, der ikke ved så meget om derers mands arbejde - fordi han er for træt til at fortælle om det, når han kommer hjem.« Samme interview.

»Min man har stor respekt for penge, men han er ikke nærig. Det er blevet skrevet nogle gange, men det passer ikke. Han vil bare nødig skilte med sine penge. Engang ville han meget gerne have en Bentley. Jeg syntes, at herregud, det havde han da råd til. ”Ja, men man skal heller ikke være tosset”, svarede han« Samme interview.

»Nogen kalder Mærsk en asket. Det er han ikke, men han administrerer sit eget helbred meget bevidst. Han ryger ikke og ta´r sjældent imod en drink, hvis han ikke er på ferie. Til gengæld har han et næsten manisk forhold til en bestemt slags små indpakkede stykker letbitter chokolade.« Samme interview.

»Hvis jeg er i udlandet, og der er for snavset på gulvet til mine armbøjninger, generer det mig at måtte undvære mit sædvanlige morgenprogram. Også hvis jeg en dag kommer for sent op og må springe morgengymnastikken over. Jeg føler mig bedre ved at bevæge mig. Både fysisk og mentalt.« Mærsk Mc-Kinney Møller i B.T. 17. januar 1972.

»Vore værftsarbejdere er ikke effektive nok. Skal Odense Stålskibsværft overleve, må enhver yde maksimal indsats hele tiden uden unødige pauser, uden unødig snak. Fraværet må nedbringes til det minimale. Det er langt større, end det burde være.« Mærsk Mc-Kinney Møller i Børsen 13. juli 1977.

»Danmarks samlede produktion er efter international målestok relativ beskeden og kunne med lethed sælges, hvis produktionsomkostningerne var konkurrencedygtige. Det er ulykkeligt, at mange ansvarlige ikke har været villige til at se disse kendsgerninger i øjnene. Det, vi har behov for, er en kraftig reduktion af de uhyrlige offentlige udgifter, således at den enkelte borgers skattebyrde kan mindskes radikalt og lønstigninger derved undgås, indtil landets befolkning på ny er beskæftiget.« Mærsk Mc-Kinney Møller i Berlingske Tidende 16. maj 1975.

»Rederiet A.P. Møller har gennem årene indrettet sig efter tidernes skiftende vilkår. Men vi har anset det for vor ret - og for vor pligt - at gøre opmærksom på konsekvenserne for vort virke - og for betydelige dele af dansk erhvervsliv i øvrigt - af den erhvervspolitiske linie, regeringen er inde på.« Mærsk Mc-Kinney Møller i en polemik med statsminister Anker Jørgensen i Berlingske Tidende 5. maj 1973.

»Jeg håber, at Danmark på lang sigt vil blive i det mindste delvist selvforsynende med olie.« Mærsk Mc-Kinney Møller ved åbningen af ventilen til den første ladning Nordsø-olie 2. august 1972.

»Jeg tror aldrig, min svigerfar A.P. Møller havde sørget for, at dansk undergrund var forblevet på danske hænder, hvis han havde vidst, hvilken hetz der bliver ført mod rederiet A.P. Møller og mod min mand Mærsk Mc-Kinney Møller«. Emma Mc-Kinney Møller i læserbrev i Berlingske Tidende 7. oktober 1980.

»Jeg plejer ikke at udtale mig i forbindelse med folketingsvalg, selv om fristelsen kan have været stor. Men denne gang drejer valget sig om Danmarks NATO-tilhørsforhold og i sidste ende om landets sikkerhed, selvstændighed og frihed. For de fleste, der har oplevet den 9. april og husker Danmarks ulykkelige, ufrie år og uenigheden efter befrielsen om ”Aldrig mere en 9. april”, er det der foregår i dag, utroligt.« Mærsk Mc-Kinney Møller om fodnotepolitikken i Berlingske Tidende 6. maj 1988.

»A.P. Møller glemte aldrig, at hans egen fader i 1864 måtte forlade sin hjemstavn Rømø, da øen blev tysk. Min fader var meget dansk livet igennem. Ingensinde var han tyskvenlig. Det er let at ærekrænke de døde. De kan jo ikke svare.« Mærsk Mc-Kinney Møller i et genmæle mod beskyldningen om faderens sympati for nazismen i besættelsens første tid. Berlingske Tidende 27. november 1986.

»Sandsynligvis er Mærsk Mc-Kinney Møller Danmarks rigeste mand. Men mere interessant er det, at han er den enkeltperson, som udøver den stærkeste og mest personlige dominans over en enorm kapitalkoncentration. Og indflydelsen er af livsvarig karakter.« Fødselsdagsportræt i Børsen 8. juli 1983.

Læs også: