Kun Peter Madsen ved, hvad der skete ombord på sin ubåd Nautilus i de 15 timer, fra han stævnede ud fra Københavns Havn, til han bevidst valgte at sænke den i Køge Bugt. Derfor arbejder politiet på højtryk for at finde ligdele og undersøge effekter fra ubåden, som kan blive nøglerne til at løse ubådsmysteriet.
Fundet af kvindetorsoen ved Klydesøen og det efterfølgende dna-match med den forsvundne svenske journalist Kim Wall var et gennembrud for politiets efterforskning. Den drabssigtede Peter Madsen fastholder, at hun omkom ved en ulykke og nægter sig skyldig i drab såvel som partering. Derfor arbejder efterforskerne i Københavns Politi lige nu på finde de manglende ligdele, som kan give politiet svar på, hvilke skader Kim Wall har fået inden sin død.
En anden vigtig kilde til information, er de mennesker, mænd som kvinder, der har været ude at sejle med Nautilus, og som kan gøre politiet klogere på Peter Madsens adfærd. 656 mennesker har henvendt sig, men politiet appellerer stadig alle, der har den mindste viden om Kim Wall og Peter Madsens færden til at melde sig.
»Vi vil stadig gerne høre fra personer, der kender til deres adfærd eller som for eksempel har sejlet med ubåde. Vi har fået rigtig mange gode oplysninger fra folk, men vi har stadig ikke et komplet billede, og vi vil stadig gerne tale med alle mulige,« siger drabschef Jens Møller Jensen fra Københavns Politi.
Der er sat et stort hold af efterforskere, som arbejder fuld tid på ubådssagen, og der er hentet forstærkning fra andre sektioner, men hvor mange der i dag er dedikerede til at efterforske og opklare ubådsmysteriet er hemmeligt. En af opgaverne var torsdag at genafhøre den drabssigtede Peter Madsen, der også blev præsenteret for en ny sigtelse for usømmelig omgang med lig, som han nægtede sig skyldig i.
Selv om Kim Walls torso er fundet, er der ikke garanti for, at det giver svar på, hvad der er sket på ubåden.
»Det er afgørende, at man kan undersøge hele liget. Ingen retsmediciner vil udtale sig skråsikkert om dødsårsagen, hvis man ikke har hele liget. Med mindre man finder skudhuller eller stik på torsoen, vil det være meget vanskeligt at fastslå om en mulig dødsårsag har været en følge af en bevidst handling - drab eller selvmord - eller en ulykke, og selv da vil vi tage betydelige forbehold,« siger Peter Thiis Knudsen, vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet og tilføjer, at DNA fra andre personer på en torso eller forsvundne ligdele ikke bidrager med anden viden end at der har været nær kontakt mellem offeret og den person, Dna’et stammer fra.
Forhenværende efterforskningsleder på bl.a. Blekingegadesagen Jørn Moos siger, at der kan være fundet genstande, beklædning eller redskaber i ubåden, som er vigtige i efterforskningen:
»Det vigtigste er at få sammenholdt undersøgelser af torsoen og de effekter, man har fundet i ubåden, med den forklaring, Peter Madsen har givet. Der er fundet blod dernede, men stemmer det med, hvor han siger, hun er død? Nøglen til opklaring er at finde ligdelene, et hoved, en arm, hvor man kan se, om der f.eks. er afværgelæsioner eller voldsmærker, der kan bestyrke politiets teori om, at det er et drab,« siger Jørn Moos.
Geografisk har politiet koncentreret deres søgninger om Dragør Havn, hvor man med hjælpe fra dykkere fra forsvarets minørtjeneste har ledt efter spor fra Peter Madsen. Stedet er en vigtig brik i efterforskningen, fordi det var her Peter Madsen blev reddet og kom i land fredag 11. august. Omdrejningspunkter er også Peter Madsens værksted på Refshaleøen og hans private hjem, som rutinemæssigt blev ransaget for at finde f.eks. elektroniske medier som telefoner og computere, der er vigtige brikker for at politiet kan arbejde tilbage i tiden. Eksempelvis afslørede en mail, at Kim Wall og Peter Madsen udelukkende var af professionel karakter, og at formålet var, at hun skulle skrive et portræt af Peter Madsen. Politiet ved i dag også, at Peter Madsen og Kim Wall begge har færdedes på Refshaleøen og tilmed boet relativt tæt på hinanden. Men intet tyder på, at de har kendt hinanden forud for den fatale tur.
Sådan arbejder politiet:
Kriminaltekniske spor
Politiets har undersøgt ubåden, hvor man bl.a. har fundet størknet blod, som tyder på, at Kim Wall har ligget et bestemt sted. Politiet undersøger bl.a. om det sted stemmer overens med det sted, hvor ulykken skal være foregået. I ubåden har politiet også sikret sig en række effekter som er sendt til nærmere undersøgelse for dna-spor. Peter Madsens tøj er sendt til undersøgelse, men man mangler fortsat det tøj, som Kim Wall var iført; en orange trøje, en sort og hvid mønstret nederdel samt et par hvide sko.
Afhøring af Peter Madsen
Peter Madsen var til fornyet afhøring torsdag efter fundet af kvindetorsoen, og når politiet igen har nyt i sagen, vil Peter Madsen blive forelagt de nye detaljer og afhørt. Hans forsvarsadvokat får op til afhøringen sendt materiale fra politiet, og hun kan også få enkelte rapporter på afhøringsdagen, hvor hun får lejlighed til at læse dem inden afhøring.
Til stede under afhøringer er sigtede, forsvarsadvokaten og en til to efterforskere fra politiet. Det er ikke tilladt for politiet at lyve om, hvad man har eller ikke har af materiale. Sigtede derimod må sige, hvad han vil eller helt afvise at udtale sig. Forsvarsadvokaten må kun blande sig begrænset, hvis der f.eks. stilles ledende spørgsmål. En afhøring kan strække sig fra en op til otte timer. Bagefter udarbejdes der en politirapport, som han må læse igennem og kan vælge at underskrive eller lade være.
Peter Madsen kan selv bede om en afhøring, hvis han har brug for at forklare sig, eller han kan nægte at lade sig afhøre, til sagen kommer for retten. Flere forsvarsadvokater anbefaler deres klienter først at udtaler sig i retten, og at de ikke underskriver politirapporter, som kan bruges imod dem i retten.
Vidner
Politiet er især interesseret i at høre fra personer, der har sejlet med ubåden Nautilus for at få et indblik i de ture, som Peter Madsen tog folk med ud på. Interessante vidner er også personer, som ved, hvad Peter Madsen eller Kim Wall har foretaget sig i timerne op til sejladsen torsdag 10. august og de sejlere, som har set ubåden i Øresund. Politiet har indtil videre fået 656 henvendelser fra offentligheden.
Omgangskredsen
En del af efterforskningsarbejdet består i at kortlægge persongalleriet og tale med omgangskredsen til både Kim Wall og Peter Madsen, dvs. både familie, venner og bekendte. De kan ligge inde med vigtig viden om, hvordan Kim Wall og Peter Madsen kom i kontakt med hinanden, og hvordan Peter Madsen agerer på sine ubådsture. De kan også fortælle om adfærd, karaktertræk og oplevelser, som kan være med til at tegne det fulde billede af både den afdøde og den drabssigtede.
Ransagninger
Et af de første efterforskningsskridt til at skaffe sig viden er ransagninger, f.eks. på Peter Madsens bopæl og på hans værksted på Refshaleøen. Her har politiet interesseret sig for f.eks. computer og telefoner. F.eks. fandt man en mail, der afslørede, at korrespondancen mellem Kim Wall og Peter Madsen udelukkende var af professionel karakter, og at formålet var, at hun skulle skrive et portræt af Peter Madsen.
Obduktion af en torso
Udvendigt kigger man efter mulige spor. Indvendigt undersøges de indre organer med henblik på at fastslå dødsårsagen. Men fra at have en dødsårsag og til at fastslå, hvad der er sket, er der et stykke vej. Det kan være meget vanskeligt at fastslå om en skade er påført bevidst eller er en følge af en ulykke.
Forsvundne ligdele
Dødsårsagen kan kun med rimelig sikkerhed fastslås, hvis man har hele liget. Selv hvis man finder en punkteret lunge på en torso, kan den virkelige dødsårsag være en skade på hovedet. Hvis der er voldsomme læsioner vil man kunne se dem længe, for eksempel hvis man finder dødelige knoglelæsioner på for eksempel halshvirvler eller kranium. Det vil man kunne se i måneder. Selv her vil det imidlertid være vanskeligt at fastslå om læsionen er sket som følge af en bevidst handling eller ved en ulykke, for eksempel et fald.
DNA-spor
Chancen for at finde fremmed DNA på et lig, der har ligget længe i vandet er meget ringe. Selv hvis man finder fremmed DNA på en torso eller forsvundne ligdele, vil det ikke sige andet andet, end at denne person har været i nær kontakt med den afdøde.
Mentalundersøgelsen
Foretages af Retspsykiatrisk Klinik i København under Justitsministeriet. En psykiater undersøger den sigtede gennem et antal samtaler. De skal skal blandt andet afdække, om den sigtede er sindssyg eller var sindssyg i gerningsøjeblikket.
I undersøgelsen indgår psykologiske tests, blandt andet den berømte blækklat-test, bruges til at afdække personens karakter. Scanninger af hjernen og andre neurologiske undersøgelser kan være med til at afdække mentale lidelser. Det tager typisk seks-otte uger at lave undersøgelsen. Den endelig erklærimng på typisk 15-20 sider behandles af Retslægerådet, før den kan indgå i en eventuel retssag.
Kilder: Josef Parnas professor i psykiatri ved Københavns Universitet og tidligere overlæge på Retspsykiatrisk Klinik samt Retspsykiatriskklinik.dk, Peter Thiis Knudsen, vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet, forsvarsadvokat Mette Grith Stage, Anklagemyndigheden
Vejen til dom i Danmark:
Anholdt
Politiet anholder mistænkte for at sikre vedkommendes tilstedeværelse, hindre flere forbrydelser eller at efterforskningen påvirkes.
Sigtet
Politiet rejser sigtelse for en konkret forbrydelse. Sigtede får en række rettigheder, bl.a. til ikke at udtale sig og til at vælge forsvarer.
Grundlovsforhør
Hvis politiet vil frihedsberøve sigtede længere end 24 timer, skal vedkommende stilles for en dommer, hvor sigtede har mulighed for at forklare sig.
Varetægtsfængsling
Dommeren vurderer, om der er grundlag for at fængsle i op til fire uger. Forbrydelsen skal være af en vis grovhed, og der skal være mistanke om, at sigtede påvirker efterforskningen eller begår flere forbrydelser.
Fristforlængelse
Når varetægtsfængslingen udløber, skal dommeren igen tage stilling til, hvorvidt sigtede fortsat skal være fængslet. Fængslingen kan højest forlænges fire uger ad gangen.
Efterforskning
Politiet efterforsker sagen, mens sigtede sidder varetægtsfængslet.
Tiltale
Når sagen er færdigefterforsket skal anklagemyndighedens jurister vurdere, hvorvidt der skal rejses tiltale for forbrydelsen.
Retten
Når der er rejst tiltale, ‘berammes’ sagen, dvs. der findes datoer for, hvornår den kan køre ved retten.
Dom
For en drabssag går der typisk et år fra anholdelse, til sagen kommer for retten, og der falder dom.
