Ven af kongehuset sigtet for børneporno og indespærring

Sådan slap escortpigen ud af rigmandens villa

sexmillionæren

Den midaldrende finansmand er blandt andet sigtet for grov vold. Politiet skal desuden nu undersøge hans computer for børneporno. (Foto: Privatfoto) Se stort billede

Escortpigen, der blev holdt fanget hos stenrig finansmand, kunne ikke åbne døre eller vinduer i millionvillaen.

En solid tyverisikring, der skulle holde tyve væk fra rigmandsvillaen i Charlottenlund nord for København, har nu ramt en velhavende finansmand med forbindelse til både kongehuset og erhvervslivets elite som en boomerang.

De godt sikrede døre og vinduer, som var umulige at åbne indefra uden nøgler, gjorde nemlig i weekenden al flugt umulig for en fortvivlet 30-årige escortpige, som var blevet hyret til at tilfredsstille finansmandens seksuelle lyster i hjemmet, mens konen og børnene var på ferie.

Først da escortpigen natten mellem lørdag og søndag havde været holdt fanget hos den midaldrende mand i omkring seks timer, så hun sit snit til at undslippe sit gyldne bur.

Chancen opstod, fordi manden var tvunget til at gå en kort tur med familiens hund, der havde pebet hele natten for at komme ud.

Smadrede rude

Escortpigen smadrede en rude og kravlede blødende fra glasskårene ud i friheden, mens hun skreg om hjælp. Nødråbene blev hørt af ængstelige naboer, som øjeblikkeligt tilkaldte politiet.

Han er nu sigtet og varetægtsfængslet for grov vold, alvorlig frihedsberøvelse, trusler og besiddelse af børneporno. Han nægter sig skyldig og havde held til at overbevise dommeren om, at hans identitet ikke må afsløres i medierne, mens straffesagen kører.

- Der har ikke været tale om, at escortpigen blev holdt fanget i et rum eller i kælderen. Men hun var tilbageholdt i selve huset.

Nogle husejere hører jo efter forsikringsselskabers gode råd om, at døre skal kunne låses indefra, så det bliver besværligt for tyve at slæbe tyvekosterne ud, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, leder af Nordsjællands Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.

Computer tjekkes

- Vi afventer nu resultaterne af de tekniske undersøgelser, som skal sammenholdes med parternes forklaringer om, hvad der er foregået. Samtidig er kriminalteknikernes it-eksperter ved at undersøge indholdet af den fængslede mands computer, for at se om der er hold i sigtelsen for besiddelse af børneporno, tilføjer Henning Svendsen.

Den meget velhavende finansmand, der er i midten af 50’erne, beklæder en fremtrædende stilling i den dyre ende af dansk erhvervsliv. Alligevel er det lykkedes ham at føre en forholdsvis diskret tilværelse i jetsettet, hvor han mest har påkaldt sig offentlighedens opmærksomhed, når han regelmæssigt har været nævnt i forbindelse med sit samarbejde med en del af det danske kongehus i forbindelse med velgørenhed.

Finansmanden er blandt andet sigtet for grov vold, fordi han ifølge kvinden har taget halsgreb på hende, da hun efter den forretningsmæssige del af deres samvær ville gå omkring midnat.

baa@bt.dk

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: