Obduktionsrapporten er klar - fik ikke klippet fingrene af

Sådan døde 21-årige Cem

Efterlyst vidne gav ikke nyt til drabssag

Blomster og lys markerer styedet, hvor Cem Aydin blev fanget af et tæskehold. (Foto: Claus Bech) Se stort billede

På trods af omkring 100 henvendelser ved Københavns Politi endnu ikke, hvorfor 21-årige Cem Aydin blev tæsket ihjel af en gruppe delvist maskerede voldsmænd. Politiet hælder dog mod, at han kan være kommet på tværs af nogle almindelige kriminelle.

Til gengæld kan politiet fastslå med sikkerhed, at den unge mand blev dræbt på grund af voldsomme læsioner i hovedet.

- Retsmedicinerne konkluderer, at dødsårsagen ikke overraskende er stump vold mod hans hoved. I alt har han syv kraftige læsioner i baghovedet, siger politikommisær fra drabsafdelingen ved Københavns Politi, Hans Erik Raben, til bt.dk.

LÆS Cems storebror: Jeg vidste, min bror ville dø

Samtidig afviser Hans Erik Raben alle rygter om, at den dræbte skulle have fået skåret flere fingre af, eller at gerningsmændene skulle have stukket ham med en kniv.

- Han har brækket to fingre på højre hånd som følge af stump vold, og desuden har han brækket mellemrodsknoglen i venstre hånd. Måske fordi han har forsøgt at afværge slag, eller fordi man har trådt på hans hånd, siger Hans Erik Raben.

Lød som kølletæsk
Desuden viste obduktionen, der blev udført mandag, at Cem Aydin havde indre blødninger og brækket et par ribben.

- Vidner har hørt lyde, der har tydet på, at han ikke kun fik almindelige slag og spark. Men vi har ingen, der har set, at gerningsmændene skulle have brugt slagvåben, siger Hans Erik Raben.

Drabsmænd ventede på ham
Den 21-årige Cem Aydin blev ifølge vidner tævet ihjel af en gruppe på 8-10 personer, der lå på lur foran hans bopæl på Kong Georgs Vej. Overfaldet fandt sted torsdag aften, og omkring et døgn senere besluttede den sønderknuste familie at slukke for respiratoren.

Gisningerne om årsagen til det brutale overfald har været mange og omfatter både æresdrab, racisme og jalousi, men ifølge Hans Erik Raben er der ikke umiddelbart belæg for teorierne.

- For mig at se ser det mere ud som en afstraffelse i de almindelige kriminelle kredse, hvor han måske er trådt ved siden af på en eller anden måde. Og så er det måske gået lidt over gevind, siger Hans Erik Raben til bt.dk.

LÆS Far: Min søn har ikke fortjent at dø på den måde

Han vil ikke nærmere ind på, hvilken tilknytning, den 21-årige skulle have haft til det kriminelle miljø, men bt.dk erfarer, at Cem Aydin for et par år siden blev idømt 60 dages fængsel.

Ifølge venner og bekendte i lokalområdet var Cem Aydin dog i den seneste tid mest kendt for at løse problemer - og ikke for at skabe dem.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: