Har du en Ruko-nøgle med rundt hoved

Så nemt åbner tyven dit hjem med mirakel-nøgle

BT 4-6 NOEGLETEST

Det kræver ikke mere end et par klik på internettet, før indbrudstyven har fingrene i en særlig nøgle, som næsten usynligt kan få låsen i hoveddøren til at springe op, skriver Frederiksborg Amts Avis. (Foto: NILS MEILVANG) Se stort billede

Det kræver ikke mere end et par klik på internettet, før indbrudstyven har fingrene i en særlig nøgle, som næsten usynligt kan få låsen i hoveddøren til at springe op, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Den såkaldte kode 12-nøgle, også kendt som en bankenøgle, kan åbne den gamle type Ruko-låse med det runde nøglehoved, så det kun vanskeligt kan ses bagefter. Dermed risikerer borgerne ikke at kunne få fuld dækning fra deres forsikringsselskab.

- Hvis der ikke er tegn på voldeligt opbrud, vil sagen blive klassificeret som simpelt tyveri, på samme måde som, hvis man har glemt at låse døren. Dermed vil man ikke kunne få dækket smykker og kontanter. Hvis man har dyre malerier eller designermøbler, kan man også risikere, at man kun får dækket 10 procent af forsikringssummen, siger konsulent i Forsikringsoplysningen, Riccardo Krogh Pescatori.

Se også: Her er de 10 biler, der volder indbrudstyve mest besvær
Politiet opklarer kun 6 ud af 100 indbrud

Bankenøglen fungerer ved, at tyven slår nøglen ind i låsen samtidig med, at han drejer. På den måde løfter nøglen stifterne i låsecylinderen, som om det var den rigtige nøgle.

Hos Dansk Låsesmede Forening vurderer kasserer Jørgen Bagger, at mellem 500.000 og en million husstande har den type lås siddende i hoveddøren.- Vi ser de her sager ret jævnligt. Den eneste måde, man kan konstatere, om der har været begået indbrud med en bankenøgle er ved at sende cylinderen på laboratorium, hvor den vil blive undersøgt under mikroskop, siger Jørgen Bagger.

Se også: Her er de 10 nemmeste biler at bryde ind i

Nøglen virker kun til den gamle type Ruko-låse, hvor nøglen har et rundt hoved. Politiet anbefaler derfor, at man får udskiftet sin lås med et patenteret låsesystem, hvis man har den type lås.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: