KØB PLUS!

Så mange fanger flygter fra Risskov

At en morder i går morges kunne få lov at stikke af på en gåtur, mindre end to måneder efter han blev dømt for drab, er ikke et sjældent syn på det retspsykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus. 

Det fremgår af en opgørelse over antallet af fangeflugter på hospitalet i 2010, som BT har fået aktindsigt i. 

Her fremgår det, at man i 2010 havde 22 såkaldte rømninger, hvor indespærrede fanger decideret bryder ud og derefter flygter. Man havde samtidig 11 undvigelser, hvor fanger stikker af fra ledsagende personale, som det var tilfældet under gårsdagens morder-flugt. Og endeligt havde man 11 udeblivelser, hvor patienten "glemmer" at komme tilbage fra udgang.

BT erfarer, at de mange undvegne i Aarhus-området, har skabt store frustrationer hos Østjyllands Politi, der igen og igen skal på rydde op efter hospitalets fejl. 

Også på Christiansborg har politikere fra begge fløje flere gange revset hospitalet, og så sent som i januar krævede Dansk Folkeparti en redegørelse efter endnu en fangeflugt.

Det retspsykiatriske hospital har forsøgt at standse problemerne ved at bygge et større hegn, men tilsyneladende fortsætter problemerne altså, som det også fremgår af de vedhæftede artikler om flugter fra de seneste par år.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra hospitalets ledelse. 
 

Læs også: