En yngre sortklædt mand af anden etnisk oprindelse end dansk truede natten til lørdag tjeneren på Café Blågård i Blågårdsgade på Nørrebro til at udlevere kassebeholdningen på 10-15.000 kroner.
Røveriet skete, mens tjeneren var ved at rydde af for at lukke værtshuset, oplyser Københavns Politis centrale vagtleder Mogens Knudsen.
Efter røveriet, hvor gerningsmanden viftede med en 30 cm. lang kokkekniv, løb røveren fra stedet mod Kapelvej.
/ritzau/






















