Røvere overmandede soldater: Truede sig til koden til våbenlager

Røvere overmandede soldater: Truede sig til koden til våbenlager - 1

Her slog røverne til natten til søndag. (Foto: Eniro.dk) Se stort billede

Natten til i dag blev vagten på Antvorskov Kaserne i Slagelse holdt op af flere ukendte gerningsmænd, der truede sig til at få adgang til kasernen. Røverne slap af sted med både våben og ammunition.

DEBAT: ER SIKKERHEDEN PÅ VÅBENLAGRE GOD NOK?

Klokken 02.30 natten til søndag blev Antvorskov Kaserne udsat for røveri våben og ammunition.

Tre yngre, mørkklædte mænd overmandede med våben de tre soldater, der havde vagten. Herefter afvæbnede de soldaterne, og pressede dem til at udlevere koden til våbenlagre rundt omkring på kasernen.

Det kom frem på et pressemøde på Kasernen kl. 12 søndag middag.

Da røverne slog til, var kun en vagt vågen, mens de andre sov, inden de blev deres tur til at have vagten.

På pressemødet ville politiet ikke oplyse, om vagterne blev bundet, låst inde, eller på anden måde tilbageholdt. Men faktum er, at en eller flere af røverne efterfølgende brugte en halv time på at gå rundt på kasernens område og stjæle våben og ammunition.

Først kl. 03.25 - næsten en time efter røverne slog til - bliver politiet alarmeret og rykker ud.

Vagtholdet bestod af en stabssergent og to konstabelelever, og de har det efter omstændighederne godt, og vil i løbet af eftermiddagen modtage psykologhjælp.

Politiet vil endnu ikke oplyse hvilke og hvor mange våben røverne slap væk med, men kasernen ligger inde med blandt andet maskingeværer, panserværnsraketter og mange andre typer våben.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: