Efterforskningen af ekstremt komplicerede brandsager gennemføres af politifolk med få ugers ekstra-uddannelse - nu vil politiet dog ansætte én person med 'ingeniørbaggrund', der skal have viden om 'brandfysik.'

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Rigspolitiet er i fuld gang med at forbedre uddannelsen og generelt højne kvaliteten af den ofte meget komplicerede efterforskning i brandsteder. Det oplyser politiinspektør Lene Sørensen, chef for Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC.

BT beskriver søndag, hvordan en nu 53-årig hotelejer i maj 2013 blev frikendt for brandstiftelse og forsikringssvindel. Politiet mente, på baggrund af en rapport fra netop Rigspolitiets kriminaltekniske center, at den 53-årige i februar 2012 havde sat ild til sit eget hotel, Hotel Sønderhav nær Kruså, der stort set nedbrændte.

Politiet sigtede og tiltalte hotelejeren på baggrund af Rigspolitiets påstand om, at der på hotellets førstesal var fundet seks af hinanden uafhængige arnesteder, hvorfor branden utvivlsomt var påsat, og politiet fastholdt den konklusion på trods af, at der ikke på ét enested sted var fundet spor af brandbare væsker.

Læs også: Politisjusk tæt på at sende uskyldig mand i fængsel

Under retssagen gennemhullede en ekspert i brandfysik imidlertid fuldstændigt politiets efterforskning - han kaldte det 'usandsynligt', at der ikke var spor af brandbare væsker, hvis der var brugt sådanne væsker og han fastslog, at politiet formentlig havde forvekslet fem af de seks arnesteder med de spor, der afsættes, når puder, dyner og madrasser brænder i høj varme. Han kritiserede samtidig politiet for ikke at lave brandberegninger og computersimulationer, der kunne give viden om, hvordan branden havde udviklet sig, og om den nu også var påsat.

Eksperten, seniorforsker i brandfysik, ph.d. ved Aalborg Universitet, Lars Schiøtt Sørensen, retter i dagens BT da også en sønderlemmende kritik af kvaliteten af Rigspolitiets brandefterforskning og den stærkt mangelfulde uddannelse af de politifolk, der efterforsker sagerne.

Chefen for brandefterforskerne, politiinspektør Lene Sørensen, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger generelt i et skriftligt svar til BT:

Læs også: Politisjusk tæt på at sende uskyldig i fængsel: Her er politiets 11 brand-forsømmelser

 - Vi evaluerer hele tiden vores egen indsats for at forbedre arbejdsmetoderne og sørge for, at vi til enhver tid råder over de rette kompetencer. Det er klart, at vi er ekstra opmærksomme, hvis der f.eks. ved en domstolsbehandling rejses tvivl om konklusionen i en kriminalteknisk erklæring, og dette vil selvfølgelig altid give anledning til overvejelser om eventuelle kvalitets- og metodeforbedringer.

Lene Sørensen forklarer videre, at NKC i sensommeren 2013 gik i gang med at ‘kvalitetsvurdere kompetencerne’ hos enhedens brandefterforskere. Og fremtidens efterforskere skal have et højere uddannelsesniveau.

- En arbejdsgruppe har gennemgået det uddannelsesmæssige grundlag, som brandefterforskerne har i dag. På baggrund af bl.a. en lang række interviews med Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, professionshøjskolen, Dansk Brand- og Sikringsteknisk institut, udenlandske universiteter og uddannelsesinstitutioner, nordiske og internationale samarbejdspartnere m.fl. er de kommet med anbefalinger til et mere systematiseret uddannelsesforløb med mulighed for en bedre dokumentation af færdigheder og med fokus på nye uddannelsesmæssige behov, skriver hun.

Hun oplyser, at man nu vil ansætte en ‘brandteknisk specialkonsulent’ med ‘ingeniørbaggrund eller anden relevant naturvidenskabelig baggrund’.

- Vedkommende skal besidde opdateret videnskabsteoretisk viden om brandfysik, brandkemi og materialeegenskaber og skal bl.a. bidrage til den løbende kvalitets- og metodeudvikling af den brandtekniske opgaveløsning, herunder følge den internationale udvikling på området samt deltage i konkrete brandårsagsefterforskninger, skriver Lene Sørensen.

Læs også: Jaget af politiet: Jeg skulle bevise min uskyld

Brandekspert ved Aalborg Universitet, Lars Schiøtt Sørensen, er i dagens avis yderst kritisk over for ‘Nordisk Brandmanual’, som politiet arbejder ud fra. De 'opskrifter' på prøver og analyser og metoder, der fremgår af manualen og gennemføres i forbindelse med brandsager, er forældede, mener eksperten, og når man kombinerer dårlig uddannelse hos politifolk med en dårlig manual for efterforskning, bliver resultatet tvivlsomt, mener han.

Politiinspektør Lene Sørensen mener imidlertid, at manualen ‘i udgangspunktet har et tilfredsstillende metodisk og kvalitetsmæssigt niveau som best practise-manual for politiets brandefterforskere, ligesom det løbende arbejde med at kvalificere brandmanualen i henhold til ny viden og nye behov lever op til de forventninger, som borgerne med rette kan have til den kriminaltekniske opgaveløsning,’ skriver hun.