Alle forældre, som afleverede deres børn i morges på Broad Square Primary School, blev bedt om at vente på legepladsen sammen med børnene indtil klokken ringede ind kl. 8.45. Da klokken havde ringet, brød klapsalverne ud. Rhys Jones skulle være startet på Fazakerly High School i går.
I går aftes blev en 16-årig dreng anholdt, han er mistænkt for at have myrdet Rhys Jones. Han er den 17 anholdte i sagen. Den kun 11-årige Rhys Jones blev skudt ned den 22. august på parkeringspladsen uden for Fir Tree Pub i Liverpool, da han var på vej hjem fra fodbold.
- Når vi mistænker nogen for at have spillet en rolle, så anholder vi dem, udtalte Dave Kelly, som leder efterforskningen af mordet, i dag til lokalavisen Echo.
- Vi har en meget klar strategi, og vi vil vende hver en sten i vores efterforskning, sagde Dave Kelly.
Politiet leder stadig efter føreren af en rød bil, som befandt sig på parkeringspladsen uden for pubben på aftenen for mordet.
I morgen skal Rhys Jones begraves i Liverpool Cathedral. Hans forældre har bedt alle om at komme i ført fodboldtrøjer og farverigt tøj.

























