____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lille fireårige Rasmus, som for en uge siden blev dræbt af sin egen mor, som kvalte drengen, skal begraves på Søndre Kirkegård i Aalborg.

Det har Retten i Aalborg netop afsagt kendelse om.

Dermed valgte skifteretten at lade argumenterne fra LB, den drabssigtede 35-årige mor, vægte tungest, da den endelige beslutning skulle tages.

Dommen er historisk, eftersom der ingen fortilfælde findes, hvor det er retten, der som følge af en strid mellem et dræbt barns mor og far - og hvor den ene af parterne har begået drabet - der kommer til at bestemme, hvor barnet efterfølgende skal stedes til hvile.

Der har gennem flere timer været demonstration både i København og Aalborg i dag til støtte for Rasmus' 47-årige far Carsten, som har ønsket at begrave sin søn tæt på sit hjem på Frederiksberg.

Den drabssigtede 35-årige mor havde ytret ønske om at begrave sønnen i Aalborg, hvor hun har sit hjem, en 4. sals lejlighed i Strynøgade.

Det var også her, hun ifølge politiets sigtelse sidste mandag tog drengen op på skødet og kvalte ham med de bare næver.

Forsvarer for LB, advokat Uffe Bro, fortalte sin klient, som sidder varetægtsfængslet i surrogat, om kendelsen kort efter klokken 16.

- Jeg har lige fortalt det til min klient. Hun blev glad. Som hun sagde, så er der da lidt glæde midt i sorgen, siger Uffe Bro til BT.

Rettens afgørelse blev truffet på grundlag af, at LB hele tiden har haft den fulde forældremyndighed over Rasmus og derfor også i døden regnes for drengens nærmeste pårørende.