Belgisk politi har gjort en af de største narkofangster i EU.
Gemt i kasser med bananer har belgisk politi fundet ikke mindre end otte ton kokain på et skib i havnen i Antwerpen.
Det vurderes at stoffet kunne have indbragt op til 3,7 mia kr., hvis det var blevet solgt på gaden, skriver Aftonbladet.se.
Kokainen kom i mandags med skib fra Ecuador og skulle efter et enkelt stop i den belgiske by Antwerben have være videre til Rotterdam i Holland. Efter at have beslaglagt størstedelen af lasten, lod politiet en mindre mængde kokain forsætte som planlagt.
Ved ankomsten til Holland anholdt politiet de formodede narkohandlere en belgisk lastbilchauffør og fire nederlandske mænd, der kom for at modtage banankasserne. Bananerne, som stoffet var pakket ned sammen med, er efterfølgende doneret til en zoologisk have i Rotterdam.
Politiet fik mistanke om den ulovlige last efter at have ransaget en tidligere tolders hjem, hvor de fandt en forbindelse til banankasserne. Tolderen er tidligere dømt for narkohandel.
Beslaglæggelsen er den største af sin art i Europa. Normalt beslaglægger toldvæsenet i Belgien, Holland og Luxembourg omkring 9 tons kokain på et helt år.
