Drama i Kattegat

Redningshelikopter beskudt med nødraketter

Redningshelikopter

En redningshelikopter fra SØK blev i går beskudt med nødraketter. (Arkivfoto) (Foto: Sonny Munk Carlsen) Se stort billede

En 31-årig sejler fra Kolding kunne åbenbart ikke helt beslutte sig for, om han ville reddes eller ej.

Først ville han reddes, så ville han ikke alligevel. Og til sidst blev han anholdt.

Klokken var 21.55, da alarmcentralen i går fik et dramatisk lydende opkald.

- Jeg ligger i en sejlbåd ude i Kattegat mellem Nyby og og Sejerø. Båden tager vand ind. Jeg har hul i skroget. Jeg synker.

Sådan lød det desperate nødråb, der straks fik Søværnets Operative Kommando (SØK) til at sende en helikopter i luften og ud for at redde den tilsyneladende nødstedte sejler.

Vidner på land så også, at der blev affyret nødraketter fra båden.

Dem havde den 31-årige mand åbenbart ganske mange af, for da redningshelikopteren nåede frem til sejlbåden, affyrede han flere nødraketter direkte i mod helikopteren, der af sikkerhedsmæssige årsager måtte vende om.

En tililende lystbåd blev også afvist af manden.

Til sidst fik en anden lystsejler dog slået et reb i den drivende båd og begyndte at trække den mod Sejerø.

Manden var dog stadig ikke til sinds at lade sig redde. Han kastede sig ud i sin gummibåd og lå og drev rundt i den, indtil politiet kom til i en rekvireret båd og fik manden anholdt.

Ved nærmere undersøgelse af mandens sejlbåd viste det sig, at den intet fejlede.

Det gjorde derimod den 31-årige mand, der vist tydelige tegn på psykisk uligevægt. Han blev anholdt.

- Han er ikke sigtet for noget endnu. Men det kan udmærket være, at han bliver det. Nu går vi lige sagen igennem, og så overvejer vi, hvad der skal ske, siger Jan Lauritzen fra Midt og Vestsjællands Politi.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: