Rasmus Lind Greiner - terrorøvelse
Rasmus Lind Greiner, der er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, deltog i den stort anlagte terrorøvelse på universitetet i november sidste år. Nu retter han kritik af politiet.
Terrorøvelse2
Det var det helt store materiel, politiet trak af huse, da man testede terrorberedskabet under den stort anlagt terrorøvelse på Københavns Universitet i november. Foto: Claus Bech
Terrorøvelse1
To af mange deltagere, der ligesom Rasmus Lind Greiner deltog i terrorøvelsen i november 2015. Foto: Claus Bech
Terrorøvelse3
Betjentene var udrustet som i virkeligheden, da de stormede Københavns Universitet under den stort anlagte terrorøvelse i november sidste år. Foto: Claus Bech

Redningen nåede aldrig frem til alle under stort anlagt terrorøvelse på Københavns Universitet. Rasmus  Lind Greiner lå død i 2,5 timer, inden han opdagede, at øvelsen var afblæst.

Det har indtil videre været uvist, hvad resultatet var af den stort anlagte terrorøvelse, som Rigspolitiet og Københavns Politi gennemførte med adskillige frivillige deltagere på Københavns Universitet (KUA) på Amager 11. november sidste år.

Hele målet med øvelsen var at teste, hvor godt rustet politiet er til at takle et terrorangreb på dansk jord i kølvandet på anslaget ved Krudttønden og den jødiske synagoge 14. februar sidste år.

To måneder senere er evalueringen af øvelsen endnu ikke færdigskrevet, og Københavns Politi afviser derfor at kommentere på resultatet fra øvelsen, men en af de mange statister fortæller i dag sin version til BT.

Den 37-årige Rasmus Lind Greiner fik en central rolle i øvelsen, og han mener, at politiet svigtede sit redningsansvar over for sårede og døde.

»Jeg læste i oplægget, at målet var at sikre området, så redderne kunne frem, men jeg blev aldrig undersøgt af redningsfolk. De betjente, som stormede ind var langt mere optaget af at fange terrorister end af at tage sig af de sårede. Jeg lå på jorden i over  2,5 time og måtte til sidst selv rejse mig, fordi øvelsen ikke blev afblæst for mit vedkommende. Hvis målet var at få redningspersonalet ind og redde liv, så fejlede øvelsen,« siger Rasmus Lind Greiner, der er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier på KUA.


Det var det helt store materiel, politiet trak af huse, da man testede terrorberedskabet under den stort anlagt terrorøvelse på Københavns Universitet i november.
Det var det helt store materiel, politiet trak af huse, da man testede terrorberedskabet under den stort anlagt terrorøvelse på Københavns Universitet i november. Foto: Claus Bech

Af det brev, som han og de andre figuranter modtog fra Københavns Politi forud for øvelsen, fremgår det ellers, at de, der blev skudt, ville blive tilset af reddere.

»Når scenariet er i gang vil lægefagligt personale undersøge og behandle dig, som de finder nødvendigt,« står der i instruksen.

Rasmus Lind Greiner var en blandt næsten 150 studerende, som havde sagt ja til at spille døde og sårede under terrorøvelsen, hvor svensk politi skulle agere terrorister, som de danske betjente skulle nedkæmpe. Deltagerne blev sminket med skudhuller og iført sikkerhedsbriller og tøj, der kunne tåle at blive klippet op under redningen, og hele setuppet betegner Rasmus Lind Greiner som professionelt og virkelighedstro.

Han fik selv en aktiv rolle som den vagt, der som den første antastede terroristerne i aulaen på universitetet. Derefter ville de skyde ham i maven fra klos hold, og ifølge figurant-beskrivelsen ville han få »klinisk hjertestop 20 minutter efter redningspersonalet har undersøgt dig«.

hsfgdfhf

»Vi havde fået at vide, at de ville undersøge os og måske simulere kunstig hjertemassage, men det første hold betjente gik lige forbi mig. Det andet hold konstaterede, at der lå et tømt magasin ved siden af mig og gættede på, at jeg nok var en halvdød terrorist. De kropsvisiterede mig, men de snakkede ikke om, at jeg skulle have hjælp. Da jeg havde ligget i halvanden time, var jeg rigtig irriteret, og da jeg havde ligget i ca. 2 timer kom en betjent fra en anden gruppe og spurgte, om jeg var død. Jeg sagde noget i retning af, ‘ja, det var jeg nok nu’, og så vendte han mig om på maven,« siger Rasmus Lind Greiner.

Han fortæller, at der lå nogle piger ved siden af ham, som heller ikke blev reddet. Også de rejste sig, da de kunne konstatere, at der foregik noget nede i kælderen, hvor der rigtig nok viste sig at være en evaluering i gang.

krudttønden

To af mange deltagere, der ligesom Rasmus Lind Greiner deltog i terrorøvelsen i november 2015.
To af mange deltagere, der ligesom Rasmus Lind Greiner deltog i terrorøvelsen i november 2015. Foto: Claus Bech

»Vi havde fået at vide, at vi ville blive afmønstret, men øvelsen blev ikke afblæst. Flere af politiets folk beklagede bagefter, at man ikke havde styr på den del,« siger han.

Når du ikke fik hjælp, kan det så skyldes, at hovedfokus var at nedkæmpe terroristerne?

»De sagde, det var en øvelse, der skulle afspejle virkeligheden, så hvad er ideen med, at vi er 170 deltagere, som bliver sminket og udklædt i et kæmpe setup? Så kunne de ligeså godt have stillet mannequin-dukker op. Hvis man laver en øvelse med fokus på terrorister, laver man så en anden med fokus på ofrene, og hvad gør man så, når det en dag er virkelighed?« spørger Rasmus Lind Greiner, der ikke fortryder sin deltagelse.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook