Tidligere chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, der torsdag blev sigtet i Se og Hør-sagen fortæller nu for første gang i detaljer om ugebladets »tys-tys-kilde«.

Ja, Jeg har mødt »tys-tys-kilden«. Ja. Jeg har betalt penge til ham. Og nej. Jeg er ikke skyldig, og jeg har kun yderst begrænset kendskab til de påståede ulovligheder på Se og Hør.

Sådan lyder forsvarstalen i et interview med Berlingske fra tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, der torsdag blev sigtet for sin rolle i Se og Hør-skandalen.

Spørgsmål: Hvordan foregik dit første møde med »tys-tys-kilden«?

»Der skete det, at jeg fik indtrykket af, at han kunne et eller andet om, hvor de kendte befandt sig. Så skulle han have noget for ulejligheden«.

Spørgsmål: Fik han 10.000 kroner om måneden?

»Det med de 10.000 kroner om måneden er noget, som jeg har kunne læse mig til. Men det skal nok passe. Det er ikke noget urealistisk niveau. Ugens tip gav 10.000 kroner, så i det lys lyder det ikke usandsynligt. Jeg husker kun et møde med ham. Jeg kan godt have attesteret flere bilag fra ham, men jeg husker det ikke«.

Spørgsmål: Undrede du dig ikke over, hvor oplysningerne kom fra?

»Det gik jeg ikke nærmere ind i. Der skal du forstå, at vi brugte et hav af kilder, som kunne de mest interessante ting. Jeg havde ikke viden, formodning eller mistanke om, at han tilvejebragte oplysninger ulovligt. Han var ikke den første i historien, som kunne noget, som vi kunne bruge på Se og Hør. I dag lyder det som om, at vi dansede krigsdans på Se og Hør over ham, men han var altså bare en blandt mange kilder, som leverede interessante tip«.

Spørgsmål: Du bliver kaldt meget. Men ikke dum. Hvordan kunne du undgå at stille de her spørgsmål til kilden?

»Det er et godt spørgsmål. I dag undrer jeg mig også selv over det. Måske fik jeg bare indtrykket af, at det bare var oplysninger, som alle andre«.

Spørgsmål: Hvornår blev du første gang introduceret til »tys-tys-kilden«?

»Det kan jeg ikke huske. Jeg ved, at jeg er blevet introduceret til den kilde, men jeg har ingen erindring om det. Der kom mange kilder ind af døren. Men jeg kan læse mig til, at det har været i 2008«.

Spørgsmål: Du undrede dig ikke over de oplysninger, som han kunne skaffe?

»Det var ikke nyt for mig, at vi havde kilder som forbrød sig mod deres arbejdsgiveres regler. Men det er ikke det samme, som at det var en overtrædelse i strafferetlig forstand. Det har alle danske medier. Det er næppe på kant med loven for en sygeplejerske eller flyveleder at tippe Se og Hør, men de får nok en anstrengt MUS-samtale næste gang. Det er i den kontekst, at vi skal se hans oplysninger. Det var ikke så underligt for mig. Vi havde ofte med folk at gøre, hvor det var vigtigt, at de ikke blev afsløret, da de kunne komme i klemme med arbejdsgivere eller venner. Det var meget normal praksis«.

Spørgsmål: Du er blevet hovedpersonen i Se og Hør-skandalen. Hvordan har du det med det?

»Jeg forstår godt, at jeg er blevet hovedperson i denne sag. Men det er en mediemekanisme mere end en juridisk mekanisme. Du har en samling »skurke« og af dem, er jeg den mest kendte. Derfor giver det mening, og jeg kender mediernes mekanismer. Det er sjovere at skrive om mig end andre. Og det er sagt uden selvmedlidenhed. Men mit kendskab til det, der er foregået var yderst begrænset«.

Spørgsmål: Men du var jo chefredaktør, da brugen af kilden startede?

»Jeg er en kende træt af, at være udset som ham, der ene mand skal personificere den samlede danske presses syndefald. Jeg forstår det godt, men jeg mener, at der har manglet proportioner om min rolle. Meget kan jeg tage på mine smalle skuldre, men jeg kan ikke bære dansk presses samlede etiske problemer. Ingen er skyldige, før de er dømt. Heller ikke mig«.

Spørgsmål: Hvad tænker du om brugen af »tys-tys-kilden«?

»I det omfang noget har været ulovligt, så tager jeg afstand fra det«.

Spørgsmål: Hvordan forholder dig du moralsk til det?

»Jeg har sagt, det som jeg vil sige nu. Mit foregående svar er dækkende for det«.