Gravstedet for den dræbte Bandidos-rocker Poul Jochim Hansen - også kendt som Big Mac - er natten til fredag blevet groft skændet.

Ukendte gerningsmænd har tilsyneladende forsøgt at grave den tidligere toprockers kiste op på kirkegården ved Græsted Kirke. Desuden var hans gravsten væltet.

Gerningsstedet omkring graven var fredag morgen spærret af med politistrimmel, men kriminalteknikere arbejdede på stedet for at finde og sikre spor af gerningsmanden eller gerningsmændene.

»Vi fik en anmeldelse om sagen fredag morgen, hvor det var blevet opdaget af nogle gravere, der er tilknyttet kirken. Umiddelbart ser det ud til, at gravstenen er blevet væltet og at der er blevet gravet på gravstedet. Det tyder dog ikke på, at man er nået ned til kisten - så dybt har man slet ikke været,« oplyser efterforskningsleder Kenneth Støvhase fra Nordsjællands Politi til BT.

»Der er umiddelbart ikke noget som tyder på, at der er fjernet noget fra gravstedet, men gravstenen er væltet. Nu er der nogle tekniske undersøgelser i gang på gravstedet, og foreløbig har vi ingen idé om, hvad motivet til gravskænderiet kan have været,« tilføjer efterforskningslederen.

Den 42-årige Big Mac var såkaldt »finansminister« i Bandidos, og har ligget begravet i Græsted siden sommeren 2014. Ifølge politiet tyder intet på, at han efter sin død skulle være kommet i såkaldt bad standing hos sine tidligere rockerbrødre.

Rockeren døde 29. juni i 2014 af et hjertestop under et værtshusslagsmål på »Van Helsinge« i byen Helsinge i Nordsjælland. En 23-årig mand blev siden kendt skyldig i at have forårsaget rockerens død ved grov vold og blev idømt en forvaringsdom på ubestemt tid.

Han havde i tiden op til det dødelige slagsmål pumpet sig med steroider, inden han tilfældigt stødte på Big Mac på værtshuset og tildelte ham flere knytnæveslag i ansigtet.

Ved begravelsen var omkring 500 rockere - mange med motorcykler - fra både Danmark og udlandet mødt op for at tage afsted med den dræbte.

Talsmand for Bandidos, Kent 'Kemo' Sørensen, siger fredag middag til eb.dk, at han netop har hørt om episoden i Græsted, men ikke har noget bud på årsagen:

»Vi ved ikke, hvorfor det er sket.«.

Bandidos-rockeren Poul Joachim Hansen mistede livet efter et slagsmål på værtshuset Van Helsinge i Helsinge i Nordsjælland. Nu er hans gravsted ved Græsted Kirke skændet.

Vis mere

Bandidos-rockeren Big Mac begraves. Rocker Poul Joachim Hansen, bedre kendt som Big Mac, begraves i Græsted lørdag klokken d. 12. juli 2014 kl 11.00. Græsted Kirke.
Bandidos-rockeren Big Mac begraves. Rocker Poul Joachim Hansen, bedre kendt som Big Mac, begraves i Græsted lørdag klokken d. 12. juli 2014 kl 11.00. Græsted Kirke. Foto: Thomas Lekfeldt