Prins Joachims nabo fundet død: Hunde gennemsøger slotsparken

Politiet kender nu identiteten på den døde person, der blev fundet foran prins Joachims udlejede hus i Møgeltønder.

- Der er tale om en 53-årig kvinde, der har bopæl på adressen. De pårørende er informeret, siger Helle Lundberg, kommunikationsmedarbejder ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Bt.dks udsendte er på adressen lige ved siden af Schackenborg Slot. Politiet har afspærret et meget stort område og hunde leder her tirsdag eftermiddag efter spor i slotsparken, der er genbo til prinseparrets bolig. Politiet har i den forbindelse opsat projektørlys, for at gøre eftersøgningen lettere.

Politiet ved endnu ikke, om der er tale om en forbrydelse og det er stadig ikke fastlagt, hvornår den 53-årige kvinde skal obduceres.

Schackenborg tilhørte i 11 generationer Schack-slægten, men overgik i 1978 til kongelig eje. Prins Joachim overtog slottet i 1993 og modtog to år senere i forbindelse med sit bryllup med Alexandra en folkegave på 13 mio. kr., så de mange bygninger kunne restaureres. Prinsen blev senere skilt og er i dag gift med prinsesse Marie.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her