KØB PLUS!

Principiel sag om frihedsberøvelse afgøres i dag

Grænserne for administrativ frihedsberøvelse bliver undersøgt, når Københavns Byret i dag afgør om politiet gik for vidt den 18. maj sidste år, da 65 unge blev tilbageholdt i forbindelse med en demonstration på Dronning Louises Bro.

I hvor høj grad skal politiet kunne bevise, at personer vil forstyrre den offentlige orden, for at de kan frihedsberøves?

Det principielle spørgsmål kommer i fokus, når Københavns Byret i dag afgør, om politiet handlede lovligt 18. maj sidste år, da 65 unge blev tilbageholdt i seks-syv timer efter at have nægtet at lade sig kropsvisitere i forbindelse med en demonstration.

18. maj sidste år gik en større gruppe unge på gaden i København for at markere årsdagen for demonstrationen efter EU-afstemningen i 1993, hvor politiet skød efter demonstranterne. Demonstrationen er en tilbagevende begivenhed, men var ikke desto mindre uanmeldt.

På Dronning Louises Bro på Nørrebro blev demonstranterne mødt af politiet, som godkendte demonstrationen, men krævede kropsvisitation af demonstranterne. Da de unge nægtede, fik de valget mellem kropsvisitation eller administrativ frihedsberøvelse. 20-30 demonstranter lod sig visitere, mens 65 blev frihedsberøvet og transporteret til Station Bellahøj.

- Det er en højst besynderlig og voldsom fremfærd over for en lille gruppe, der demonstrer mod noget, som politiet endda selv var part i, siger advokat Steen Frederiksen til Information og påpeger, at demonstranterne blev visiteret inden de blev kørt til Bellahøj, og at han derfor ikke forstår, hvorfor de 65 unge blev holdt tilbage i seks-syv timer efterfølgende.

33 af de frihedsberøvede har efterfølgende klaget og kræver erstatning. Klokken 13 afgøres det, om politiet handlede forkert og om de unge fortjener kompensation.

57 af de 65 er i forvejen kendt af politiet, lige som 30 af de 33 klagende er det.