I dag skal han fremstilles i grundlovsforhør i Helsingør. Det skriver Helsingør Dagblad.
Han er sigtet for fuldbyrdet voldtægt mod en kvinde på Blichersvej i Helsingør i januar 2009. Der var sent i aftes ikke nærmere oplysninger om, hvor i Frankrig eller under hvilke omstændigheder, den 35-årige mand blev anholdt.
Den sigtede er en kendt popsanger og har gennem flere år haft flere hede hits på hitlisterne i Balkanlandene. Efter at have ledt efter manden i længere tid valgte politiet i sensommeren 2009 at frigive hans navn såvel som linket til hans hjemmeside til pressen.
Han har mere end en gang været efterlyst gennem Helsingør Dagblad og, kort efter anmeldelsen om voldtægt faldt, i hele Europa gennem Interpol. Politiet i Helsingør oplyste, at mandens kunstnernavn var Soran Safir og at han benyttede navnet Lewar Zrar Ahmed mens han en overgang opholdt sig i Sverige.
Under et tidligere ophold i Rotterdam, Holland, gik han under popsangernavnet Soran Safir. Manden er irakisk-kurder og skulle ifølge anklagerne havde voldtaget sin tidligere kæreste i hendes hjem på Blichersvej efter at hun havde slået op med ham.
Manden skulle også have stjålet fra kvinden efter voldtægten. Kort efter at han blev efterlyst gav han rent faktisk lyd fra sig via mobiltelefon med taletidskort fra Sverige, hvor politiet opfordrede ham til at melde sig selv.
Det skete imidlertid ikke, og siden har han været efterlyst. Det vides ikke, hvordan popsangeren stiller sig til sigtelserne. En hurtig søgning på internettet viser, at hans hjemmeside stadig er aktiv.




















