De danske betjente er på randen til at blive slidt ned, og borgerne risikerer at opleve et mærkbart fald i kvaliteten af det politiarbejde, de forventer fra dansk politi.

Dansk politi er kriseramt, lyder den umiskendelige besked fra betjentenes fagforbund, hvor formand Claus Oxfeldt ikke tøver med at kalde betjente såvel som landets politikredse for dybt desperate.

Årsagen kan oplistes i hårde tal: I perioden januar til maj 2015 har politiet opsparet i omegnen af 900.000 timers overarbejde. I alt er der opsparet 1,6 millioner timers afspadsering blandt de danske betjente i skrivende stund.

Forklaringen kan til dels findes i det øgede terrorberedskab, der har været siden anslaget i København i februar. Men også kun til dels. For allerede inden den 22-årige Omar El-Hussein åbnede ild mod Krudttønden og senere angreb den jødiske synagoge i Krystalgade, var de danske betjente på overarbejde, siger Claus Oxfeldt.

»Det ulykkelige er, at det desværre er en lang proces, der er gået forud. Det er et desperat råb om hjælp, som vi har gentaget i årevis,« siger Claus Oxfeldt.

»Uddan og ansæt flere betjente«

Helt konkret mangler der flere betjente, mener forbundsformanden. For når man kan oparbejde en overtidspukkel af den størrelse, der er skitseret indledningsvist, er det udtryk for, at betjentene ikke kan nå at løse de opgaver, de skal inden for arbejdstiden. Og det har en pris.

»Betjentene mister gejsten. De må slukke for mobiltelefonen, og de er nødt til at sygemelde sig for at kunne deltage i deres egne børns fødselsdage,« siger Claus Oxfeldt.

Løsningen på den lange bane er at uddanne og ansætte flere betjente. Men på den korte bane efterlyser forbundsformanden mere ærlig snak fra ledelsen i dansk politi.

»Jeg kunne godt tænke mig, at Jens Henrik Højbjerg (Rigspolitichefen, red.) gik ud og sagde, at han er enig i, at vi er nødt til at se på dimensioneringen, og at han anerkender behovene,« siger Claus Oxfeldt.

Trods de mange udfordringer har kriminalitetsraterne de seneste år været faldende. Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er blevet mindre kriminalitet, påpeger Claus Oxfeldt.

»Et godt eksempel er narkoområdet. Hvis man ikke går ud og jagter narkosager, så har man ikke et narkoproblem. For hvem anmelder narko? Sælgere eller køberne gør ikke, så der er ingen forurettede der. Det viser bare, at det afhænger af, hvor meget man selv opsøger sagerne,« siger Claus Oxfeldt.

Han kalder også til et opgør med tal og statistikker, der ifølge ham fylder alt for meget i diskussionen om dansk politis tilstand.

»Når vi taler med borgerne, så oplever de en anden virkelighed end den, tallene viser. For borgerne oplever, at de ringer forgæves til politiet, der i mange tilfælde slet ikke dukker op. Og det interessante er altså, hvad borgerne oplever,« siger Claus Oxfeldt.

Senere på året skal politiets flerårsaftale forhandles på plads af de danske politikere. Og her hviler der et stort ansvar på de folkevalgtes skuldre, mener Claus Oxfeldt, der kalder den aktuelle tilstand for »alarmerende«.