På papiret var der enighed om at lukke dødsfaldet med mindst 179 knivstik som selvmord, men flere kilder afslører nu, at beslutningen mødte kraftig modstand både på politigården i Viborg og i toppen af dansk politi.
B.T. erfarer således, at blandt andre den tidligere chef for Rigspolitiets drabsrejsehold, politiinspektør Bent Isager-Nielsen, kort efter dødsfaldet uddelte en decideret skideballe til kriminalpolitiet i Viborg for arbejdet med sagen.
En oplysning, som Bent Isager-Nielsen i dag hverken vil be- eller afkræfte.
Læs også: Betjent: Uheldigt at Edith døde en søndag
Dybt uenige betjente
Striden om sagen begyndte ifølge B.T.s oplysninger allerede om formiddagen 2. november 2003. Samme dag, som den spinkle, mørkhårede skolelærer blev fundet død i sit og ægtefællens fælles hjem i Ans mellem Aarhus og Viborg.
Flere af de oprindelige politirapporter, som B.T. har fået adgang til, viser således, at de i alt tre betjente, der blev sendt til findestedet, var dybt uenige om, hvorvidt der var tale om et selvmord eller et drab. Oplysninger, som flere politikilder med indgående kendskab til sagen, nu bekræfter.
Erfaring i selvmord
På stridens ene side stod de to patruljebetjente, der ankom til adressen som de første. Som ansatte ved det daværende ordenspoliti havde de adskillige års erfaring i at håndtere selvmord.
Begge fandt omstændighederne i huset i Ans stærkt mistænkelige.
Læs også: Mord eller selvmord: Her er sporene politiet overså
Det samme gjorde en tilkaldt vagtlæge, der ifølge rapporterne blandt andet havde svært ved at få adskillige knivstik i panden til at stemme med et selvmord. Manglende blod ved et overskåret håndled var endnu et spor, som ifølge de to politiassistenter tydede på, at noget var helt galt. Blodmangelen kunne skyldes, at håndleddet var skåret over efter døden for at få et drab til at ligne selvmord, mente de. De to betjente bad derfor om assistance fra kriminalpolitiet, som var den eneste politienhed, der måtte håndtere drab.
Overfladisk gennemgang
Efter en kort afhøring af Edith Hindhede Christiansens mand, en overfladisk gennemgang af huset og et kig på liget konkluderede en enlig udsendt kriminalassistent imidlertid, at de to kolleger fra ordenspolitiet tog fejl. Der kunne ikke være tale om drab. Alt måtte i stedet være, som Edith Hindhede Christiansens mand forklarede: Den 55-årige kvinde havde taget sit eget liv om natten, mens han selv sov i gæsteværelset. Ifølge rapporten lagde kriminalassisten især vægt på, at den 55-årige skolelærer i to måneder op til dødsfaldet havde været deprimeret, og at huset virkede nydeligt, uden tegn på indbrud.
Ved mistænkelige dødsfald bliver der normalt tilkaldt både kriminalteknikere og retsmedicinere for at vurdere findestedet og lede efter spor, men her blev begge dele undladt. I stedet blev kvindens ægtefælle rådet til at kontakte et rengøringsfirma til at fjerne sporene efter det blodige dødsfald.
En beslutning, der bragte sindene i kog hos de to ordensbetjente og deres kolleger på politigården i Viborg.
- Bølgerne gik ret højt. Mange hos ordenspolitiet mente, at kriminalpolitiet slet ikke tog sagen alvorligt. På den anden siden blev kriminalfolkene sure og fornærmede over, at nogen overhovedet tillod sig at blande sig i deres arbejde, fortæller en politikilde med indgående kendskab til sagen.
Selv i dag, otte år senere, vil vedkommende kun udtale sig anonymt af frygt for reaktioner fra kolleger i politiet, der efter en reform i 2007 ikke længere er opdelt i ordens- og kriminalafdelinger.
Chef forlangte fuld obduktion
Striden mellem de to daværende politiafdelinger blev kun værre, da de to ordensbetjentes overordnede, vicepolitiinspektør Poul Severinsen, dagen efter dødsfaldet tilsluttede sig koret af tvivlere på kriminalpolitiets selvmordskonklusion. I 2003 deltog Poul Severinsen i samtlige ligsyn i politikredsen, og da han så liget af Edith Hindhede Christiansen med mindst 179 knivstik, forlangte han omgående en fuld obduktion. En dyr universitetsundersøgelse, der normalt ikke bestilles ved selvmord.
Midt i striden stod kriminalassistent Jens Cassøe, som var den tredje betjent på findestedet 2. november 2003. Han var den, der i første omgang besluttede, at det opsigtsvækkende dødsfald ikke kunne være andet end selvmord.
- Blandt ordenspolitikolleger blev der spredt usaglige rygter om, at der forelå drab. Der blev først ro omkring sagen efter et ledelsesmøde, skriver den nyligt pensionerede Jens Cassøe i en skriftlig kommentar til B.T.
Det omtalte ledelsesmøde blev holdt et par dage efter Edith Hindhede Christiansens død som en direkte følge af den voldsomme splid, sagens håndtering havde udløst i politiet.
Topmøde
I mødet deltog den daværende politimester Hans Jørgen Stæhr, kriminalpolitiets daværende leder, Jens Christensen, og vicepolitiinspektør Poul Severinsen, der havde forlangt den dyre obduktion. Konklusionen på mødet blev, at kriminalpolitiets konklusion om selvmord var korrekt og ikke måtte drages i tvivl. Vurderingen blev støttet af obduktionserklæringen. Her vurderede daværende statsobducent Markil Gregersen, på baggrund af Jens Cassøes politirapport, Edith Hindhede Christiansens depression og skaderne på liget, at der sandsynligvis var tale om selvmord. Andre muligheder blev dog ikke udelukket.
I dag rejser uvildige eksperter i retsmedicin imidlertid tvivl om konklusionens rigtighed, og flere politikilder fastholder således også, at Edith Hindhede Christiansens død fra begyndelsen burde være behandlet som et drab.
