Nordsjællands Politi er uforstående over for kritikken om, at de dukkede sent op til til ulykken

- Man sender de vogne, der er tættest på, man sender jo ikke en hel bus fyldt med politifolk. Kl. 21.33 sker ulykken. To patruljer er sendt derud to minutter efter anmeldelsen, og sidste er sendt derud tre minutter efter anmeldelsen. Og så afhænger ankomsttidspunktet af køretiden fra det sted, betjentene var på det pågældende tidspunkt, siger vagthavende fra Nordsjællands Politi til BT søndag.

Derfor er Nordsjællands Politi lidt uforstående over for den kritisk, som Berna Bayram retter mod dem.

Læs også: Øjenvidne til brokollaps: - Jeg er virkelig rystet

Til spørgsmålet angående krisehjælp svarer vagthavende:

- Jeg var her ikke, så det kan jeg ikke svare dig på. Vi har ikke umiddelbart nogen mulighed for at tilbyde folk psykologhjælp, vi har ikke en psykologtjeneste, som vi kan bruge.

Læs også: Efter bro-kollaps på motorvej: Sådan kommer du igennem trafikken mandag morgen

Han pointerer, at det er svært for politiet at finde ud af, om nogen har det dårligt, hvis ikke de selv gør opmærksom på det. Vagthavende fortæller, at hvis det er psykologhjælp, folk skal have, plejer man plejer at anvende de psykiatriske afdelinger på sygehusene.

- Jo, vi skal henvende os til vidnerne, hvis vi ved, hvem der er vidner. Men jeg kan ikke svare dig på det, for jeg ved ikke, hvad der er sket derude. Kun dem, som har været på stedet, kan svare på det. Jeg har arbejdet med den her sag hele dagen, men jeg har altså ikke haft tid til at sætte mig ind i, hvad der er sket derude i nat - andet end i forbindelse med undersøgelserne, siger den vagthavende, som ikke selv var på arbejde i går, da ulykken fandt sted.