Sandbergs optagelse hos rivalerne Bandidos og sammenbruddet i fredsforhandlinger mellem de to rockergrupper betyder ikke en ny national rockerkrig.

Det mener Michael Tingskov Ask fra politiets specialenhed NEC, Nationalt Efterforskningscenter.

- Jeg kommenterer ikke på enkeltpersoners gåen fra den ene klub til den anden. Og jeg har heller ingen kommentarer til forhandlingerne mellem de to. Men vi følger som altid situation, og vi tager det selvfølgelig til efterretning, siger politiinspektør Michael Tingskov Ask fra NEC.

- Men jeg vil godt sige, at jeg bestemt ikke mener, at en ny rockerkrig er på vej. Jeg kan ikke gå ind i detaljer. Men jeg kan bare sige, at vi selvfølgelig følger situationen nøje, og det gør vi hele tiden. Og jeg mener ikke, at den udmelding, der er kommet, at den i sig selv betyder forhøjet trussels niveau, siger han.