Kort før lukketid blev der fundet en mistænkelig seddel i Ikea i Gentofte, oplyser politiet.

Politiet er tirsdag aften i gang med at undersøge Ikea i Gentofte, efter at der i butikken er blevet fundet en mistænkelig seddel.

Det oplyser Martin Tang, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Vi betragter seddelen som en bombetrussel, siger han.

Seddelen blev fundet klokken 20.50. Det var ti minutter, inden butikken lukkede.

- Vi er i gang med at kigge derude, siger vagtchefen.

/ritzau/