Fyns Politi efterlyste fredag en 42-årige kvinde. Hun er nu fundet i god behold.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse tidligt lørdag morgen.

Kvinden forlod sit hjem i det nordlige Odense fredag aften klokken 18.15 i nedtrykt sindstilstand, og derfor efterlyste hendes pårørende kvinden hos politiet.

»Vi får anmeldelsen omkring klokken 18.25, og siden har vi så kigget i området, men har ikke fundet hende. Så nu må vi have alle de øjne på, som vi kan,« sagde Thomas Bentsen, der er vagthavende hos Fyns Politi, til BT fredag aften.

Tidligt lørdag morgen oplyser politiet, at kvinden er fundet i god behold, og at der ikke er yderligere kommentarer til sagen.

OPDATERING: Pårørende til den 42-årige kvinde har rettet henvendelse til Fyns Politi og indtrængende anmodet om, at hun ikke efterlyses i medierne ved navns nævnelse af familiære årsager. Det har BT valgt at respektere, så derfor er kvindens navn fjernet fra den oprindelige artikel.