Politiet beslaglagde således kun et enkelt bevis i sagen, en 30 centimeter lang kokkekniv, og den er siden blevet destrueret.
En politirapport, som B.T. har fået aktindsigt i, viser, at kniven, der blev brugt til at påføre den 55-årige kvinde mindst 179 knivstik i hendes og ægtemandens fælles hjem i Ans, blot to dage efter dødsfaldet blev beordret tilintetgjort af politiets egen tekniske afdeling.
LÆS OGSÅ:Edith-sagen: Sådan skulle teknikerne have gjort
LÆS OGSÅ:Dødsfald med 179 knivstik lukket som selvmord
Det skete på opfordring fra den afdødes mand.
Toenhalv uge senere bekræftede teknisk afdeling, at ordren var udført:
’Køkkenkniv sikret fra findestedet destrueret i afdelingen efter aftale med sagsbehandleren’, hedder det i en såkaldt kriminalteknisk erklæring, underskrevet 21. november 2003.
Flere svigt afsløret
På baggrund af en fuld aktindsigt i politiets oprindelige sagsmappe har B.T. de seneste uger kunnet afsløre en lang række svigt i efterforskningen af det voldsomme dødsfald, der efter blot et par timer blev stemplet som selvmord.
På baggrund af oplysningerne i sagsmappen mistænker flere førende danske og internationale eksperter i drabsefterforskning, retsmedicin og kriminaltekniske undersøgelser, at Edith Hindhede Christiansen i virkeligheden blev offer for et drab, forklædt som selvmord. De opfordrer derfor Midt- og Vestjyllands Politi til overveje at genåbne sagen.
LÆS OGSÅ:Mord eller selvmord: Her er sporene politiet overså
Skulle det ske, vil politiets arbejde dog blive besværliggjort voldsomt af kollegernes manglende indsats i 2003.
Det vurderer bl.a. den pensionerede kriminalinspektør og drabsefterforsker Jørn Moos, der blev landskendt for opklaringen af Blekingegade-sagen.
- Det er altid svært at løbe gamle sager op. Vidner glemmer hurtigt, og alle spor på gerningsstedet er selvfølgelig væk for længst. Og når man så oven i købet har valgt at bortskaffe det eneste bevis, man havde, er det jo nærmest umuligt, vurderer han.
Den 30 centimeter lange kokkekniv af mærket OBH var det eneste, der blev taget med, da en enkelt kriminalassistent om morgenen, søndag 2. november 2003, blev kaldt til Edith Hindhede Christiansens hjem for at vurdere det ekstremt blodige dødsfald.
Læge og betjente: Det var drab
En læge og to erfarne betjente fra det daværende ordenspoliti vurderede, at der med stor sandsynlighed var tale om drab.
Det afviste kriminalassistenten dog pure efter en overfladisk gennemgang af hjemmet og liget - og en kort afhøring af Edith Hindhede Christansens mand.
Huset blev ikke plomberet, og der blev ikke tilkaldt specialuddannede kriminalteknikere og retsmedicinere, hvilket ellers er normal praksis ved mistanke om drab.
Sikrede ikke dna og spor
Der blev dermed hverken sikret dna, blodspor eller fingeraftryk, ligesom huset ikke blev undersøgt for eventuelle skjulte eller bortvaskede beviser.
Den beslaglagte kniv blev som det eneste undersøgt for fingeraftryk, men datidens mest moderne teknik kunne ikke afsløre så meget som et enkelt aftryk.
En omstændighed, som flere eksperter betegner som mistænkelig, da Edith Hindhede Christiansen ikke bar handsker under det påståede selvmord, og kniven i øvrigt hyppigt blev brugt i husholdningen.
Både bladet og skæftet var indsmurt i blod, men det blev aldrig undersøgt.
I stedet blev kniven destrueret.
Eneste tilbageværende bevis er i dag en række billeder fra soveværelset, hvor den spinkle 55-årige skolelærer blev fundet.
Alle telefonoplysninger, bankdata og lignende, som normalt vil indgå i en potentiel drabsefterforskning, forventes for længst at være slettet hos udbyderne.
