Københavns Vestegns Politi efterlyser 29-årige Morten Hymøller Jensen og 30-årige Kasim Ali Malik for drab..

Hymøller Jensen fra Brønshøj og Malik fra Gladsaxe sættes begge i forbindelse med drabet på en 21-årig mand lørdag den 12. april ved 19-tiden ved hjørnet af Rybjerg Allé og Maj Allé i Mørkhøj i Gladsaxe kommune.
 
- Ser man dem, skal man ikke selv gribe ind – jeg kan ikke udelukke, at de kan være bevæbnede. Observér kun og ring straks 114 til nærmeste politi, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.

Du kan også kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på 4386 1448.

Charlotte Skovby oplyser torsdag eftermiddag til BT, at det endnu ikke har fået anholdt Morten Hymøller Jensen og Kasim Ali Malik, og det stadig gerne vil høre fra borgere, der kan føre til pågribelsen af de to.

Morten Hymøller Jensen (øverst) en dansk mand på 29 år. Han er ca. 175 cm høj og almindelig af bygning. Han er skaldet eller meget kort klippet hår og har tatoveringer ved hals, nakke, begge arme og hænder.

Kasim Ali Malik er en mand af pakistansk oprindelse på 30 år. Han er 193 cm høj og almindelig til muskuløs af bygning. Han er kronraget eller har kort sort hår og brune øjne. Han ses her:


Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby opfordrer fortsat begge mænd til at henvende sig selv hos nærmeste politi eller kontakte efterforskerne direkte på mobil 7258 0630.